Øverst i videoen vurderer BT Sportens håndboldkommentators Danmarks chance ved EM
(BT i Kroatien): Landstræner Nikolaj Jacobsen glæder sig over den danske vinderattitude. Den skal der mere af mod Tjekkiet.
Efter en perfekt start mod Ungarn lørdag står det danske håndboldlandshold mandg aften over for Tjekkiet i den næste gruppekamp.
Her regner landstræneren at se et lige så opsat dansk landshold som i sejren over Ungarn. Den vinderattitude, der blev udstrålet ved scoringer og stærke forsvarsaktioner, er et tema, Jacobsen har haft med sine spillere.
Se BTS håndboldkommentator, Søren Paaske, vurdere Danmarks guld-chancer i videoen over artiklen
Og der skal endnu mere på bordet af den, siger han.
»Vi har snakket meget om den udstråling. Man kan godt spille en dårlig kamp, og det kommer vi nok også til, men så må man arbejde sig ud af problemerne. Der snakker vi meget om indstillingen og ærgerrigheden skal være på plads. Norge-kampen (Danmark tabte 25-27, red.) i Golden League var rigtig god, fordi der fik vi et rap over nallerne og fik set, hvad der også kan ske, når vi ikke lige rammer det niveau som hold,« lyder det fra landstræneren.
Sagde håndboldherrerne 'store patter'? Se anførerens svar her:
I kampen mod Tjekkiet håber han at se Niklas Landin træde i karakter. Landsholdskeeperen fik ikke den bedste start mod Ungarn, hvor Jannick Green i stedet tog fra.
Det gør Landin selvsagt også.
»Der var nogle situationer, hvor de fik lidt for let spil, hvor de kunne trække den rundt i hele målet, og så blev jeg usikker. Jeg hang lidt efter, men jeg må se, om jeg ikke kan komme i gang ved næste gang og blive ved med at tro på det,« siger Landin og får støtte fra landstræneren.
»Vi ved jo godt, at skal vi nå rigtig langt, skal vi bruge to gode målmænd. Det var fint, at Jannick Green kom i gang. Og så håber vi, at Niklas kan komme i gang mod Tjekkiet.«
To danskere scorede 12-taller mod Ungarn:
Hvad gør du for at hjælpe ham på vej?
»Jeg beder ham om at smile lidt mere og tage det stille og roligt. Han skal stole på egne evner. Sådan er det, vi ved alle, hvilket niveau Niklas har og hvor vigtig han er for holdet. Alle har en dårlig dag i en slutrunde, og så kan vi håbe på, at det var hans eneste mod Ungarn. Jeg tager det stille og roligt omkring det.«
Nikolaj Jacobsen har endnu ikke sat navn på, hvem der sidder over i kampen mod Tjekkiet. Mod Ungarn var det Peter Balling, der måtte se til fra tribunen.




