Det var ikke altid lige nemt at være en del af det danske kvindelandshold i håndbold for år tilbage.
For ifølge flere af de spillere, der var en del af det ikoniske landshold op gennem 00'erne, var der nemlig både et markant hierarki og et ekstremt hårdt elitemiljø, der prægede holdet.
»Der er ingen tvivl om, at vi var hårde ved hinanden. Vi var rigtig gode til at spille håndbold sammen, men vi var også meget forskellige, så der blev hurtigt skabt et hårdt og kompetitivt miljø, som nogen havde det svært med,« siger 40-årige Trine Nielsen til B.T.
Hun var en del af det succesfulde kvindelandshold, der hev guldmedaljer hjem til Danmark i de gyldne år, og derfor blev der da heller ikke brugt meget tid på at tale om de problemer, de enkelte spillere kæmpede med.
»Det var ikke noget, der blev italesat. Dengang var det typisk sådan, at man først vendte det, når det blev et problem og skabte gnidninger, men indtil da gjorde man ikke noget ved det,« forklarer hun videre.
Ordene kommer på baggrund af en udmelding fra den tidligere landsholdskollega Christina Roslyng, der i sidste uge forklarede til B.T., at hun bestemt ikke altid var glad på landsholdet.
Ifølge Roslyng talte kvindelandsholdet dengang ikke om svære ting, som der bliver gjort i dag, da flere spillere dengang ikke turde åbne op og vise sårbarhed, for sådan var miljøet ikke.
Her handlede det om at præstere og vinde de guldmedaljer, som hele nationen oftest forventede, og det skabte flere gange gnidninger på holdet.
»Jeg kan godt huske, hvordan det var, og der skal vi i hvert fald ikke hen. Vi skal alt andet end det. Vi skal turde være sårbare over for hinanden, og vi skal turde være ærlige,« fortalte Christina Roslyng i sidste uge om sin nye rolle som holdleder på det nuværende kvindelandshold.
Her skal hun være med til at skabe et godt miljø for spillerne. Noget, der ikke altid var tilfældet på det ikoniske landshold for 15-20 år tilbage.
»Vi var et hold med mange enere og med spidse albuer, og derfor holdt man mange ting inde på værelset, og så blev det bare ved det. På den måde fik vi heller ikke italesat problemerne fra starten, og jeg kunne bestemt mærke på flere af mine holdkammerater, når de var tyngede af et eller andet,« siger den tidligere landsholdsspiller Katrine Fruelund til B.T.
Hun var ikke selv påvirket af det hårde elitemiljø, men det var der flere holdkammerater, der var.
»Der skulle en del til, når man kom ind på holdet som ung spiller, før man turde at råbe højt og sige, hvordan man rent faktisk havde det,« siger 42-årige Fruelund.
Hun bakkes i den sammenhæng op af Rikke Hørlykke, der ligeledes var en del af det stjernebesatte holdkort for år tilbage.
»Der var et hierarki på holdet, der ikke altid var lige heldigt, men det gjorde os også stærkere, når vi kom ud på den anden side af de udfordringer, vi ramte ind i,« fortæller den 44-årige tidligere håndboldspiller til B.T. og tilføjer, at det hårde elitemiljø dog ofte er en del af jobbeskrivelsen, når man er professionel håndboldspiller:
»Nogle gange måtte vi bare klemme ballerne sammen, for vi var der jo, fordi vi gerne ville vinde det guld. Derfor blev man bare nødt til at sætte sit behov til side for den samlede flok. I hvert fald i perioder.«
Fra alle tre lyder det dog, at det ikke var deres indtryk, at man ikke kunne snakke om problemer på holdet, men det var bare ikke noget, man gjorde.
»Vi blev heldigvis klogere og klogere for hvert år. Men havde vi haft den viden, man har i dag, så havde der helt klart været flere folk inde over for at afhjælpe problemerne,« siger Katrine Fruelund.
