Så giver B.T.s udsendte reportere karakterer til de danske spillere efter storsejren i åbningskampen mod Chile.

Hvis Danmark skal have VM-guld, skal Landin finde sin verdensklasse frem. Det gjorde han torsdag aften - på en lidt tynd baggrund, men han har allerede haft flere redninger end under hele sidste års EM. Karakter: 8

Kom aldrig i gang! Fik også den utaknemmelige tjans at komme ind i en kamp, der for længst var afgjort og stå bag et forsvar, der havde trukket håndbremsen. Karakter: 5

Lillebror Landin måtte pænt vente i 30 minutter på at blive sluppet løs i Ørestads-arenaen. Gjorde, hvad han skulle i en kamp, der efter 10 minutter var blottet for intensitet. Karakter: 6

Casper UUUHH! Sikke en aften for kontrakongen, der sandsynligvis havde nappet Nikolaj Jacobsens scoringsrekord, hvis ikke han kun havde spillet de første 30 minutter. Otte mål på otte skud er klasse! Karakter: 9

Lauges rappe fodskifte kommer til at optræde i mareridtene hos de chilenske forsvarsspillere i årevis. Han var tændt - og kun engang imellem for ivrig. Karakter: 7

Lange-Niko er en fremragende tilføjelse til Danmarks tunge artilleri. Men han gjorde det ofte lidt sværere end nødvendigt torsdag aften. Karakter: 6

Danmarks ekstreme højrefløj er også mødt op til VM på hjemmebane. Storhyggede sig i Royal Arena, hvor han - bortset fra et enkelt lop-kiks - forvandlede alle chancer til mål. Karakter: 7

En aften til glemmebogen for Mensah. Står lidt i skyggen af Mikkel i angrebet og af René i forsvaret, men bulderbassen bliver senere i turneringen så vigtig for de danske gulddrømme. Karakter: 5

Fars fede første kamp. Er så populær, at man frygtede for arenaens fundament under navneopråbningen. Og selvfølgelig leverede han varen. Syv mål på otte skud - heriblandt et underhåndshug med 111 km/timen! Karakter: 8

Kom først på banen i anden halvleg, hvor luften var feset ud af ballonen, og Olsen sled lidt med at ramme det rigtige tempo. Dog et par stærke scoringer. Karakter: 6

Han er klar! Danmarks blide kæmpe fik delt lidt kødmad ud til de sydamerikanske angrebsspillere, og så scorede han endda også et af sine efterhånden sjældne landsholdsmål. Karakter: 7

Landsholdets hr. Skæg startede med at banke sit første skud lige ind i smasken på den chilenske målmand og røg efterfølgende på bænken. Ingen stor aften. Karakter: 4

Tog den i andet gear i hele kampen - mere var heller ikke nødvendigt. Forsvarsministeren viste i glimt den topform, der går rygter om. Fik også masser af pauser. Karakter: 6

Det var til tider ved at udvikle sig til Hald-bal i hovedstaden. Den gigantiske nordjyde passede sine forsvarsopgaver upåklageligt og scorede på sine chancer. Karakter: 7

Zpruttede som altid af vilje og kamplyst. Men ikke alt lykkedes for Flensburg-stregen, der også havde et par koncentrationssvipsere i forsvaret. Karakter: 6

Kronprins Frederik var på banen inden kampen, og i anden halvleg kom Kong Hans så på banen. Gjorde, hvad han plejer. Tre mål på fire skud. Karakter: 7

Havde sat sit hold godt op, så første halvleg blev den folkefest, vi gik og drømte om. Anden halvleg var lidt la-la - men hvad kan gøre, når der står 22-4 efter 30 minutter? Karakter: 7