Kampen mellem Randers HK og Nykøbing Falster Håndbold (NFH), der skulle spilles på onsdag i kvindernes håndboldliga, er udsat.

Det sker, efter en spiller fra Randers er blevet testet positiv for coronavirus.

Det oplyser Randers HK i en pressemeddelelse.

»En af vores spillere oplevede efter træning i fredags symptomer. Her til morgen fik hun desværre et positivt svar.«

»Hele truppen og den sportslige sektor er med det samme gået i isolation og vil være det, indtil alle er testet igen, og resultatet foreligger,« lyder det i pressemeddelelsen.

Den kronjyske klub oplyser, at de allerede har været i dialog Dansk Håndbold Forbund og Nykøbing Falster Håndbold og udtrykker i den forbindelse taknemmelighed for at vise forståelse for situationen.

Randers HK ligger aktuelt nummer 10 i håndboldligaen med fire point efter syv kampe.

Ligaen toppes af Team Esbjerg og Viborg HK, der begge har maksimumpoint.