Solgt!

Den tidligere håndboldstjerne Mikkel Hansen har netop scoret en kæmpe milliongevinst, efter han har solgt sin herskabslejlighed på Østerbro i København, som han har haft til salg siden maj.

Det fremgår af Tinglysningen.

Helt konkret er lejligheden blevet solgt for 14 millioner kroner, og dermed har den dobbelte OL-guldvinder måttet give et mindre afslag i prisen.

I maj blev herskabslejligheden, der råder over 186 kvadratmeter, nemlig sat til salg for 15,5 millioner kroner.

Afslaget får dog nok ikke ligefrem Mikkel Hansen til at ligge vågen om natten den kommende tid.

For danskeren scorer en kæmpe milliongevinst ved salget. Tilbage i 2011 købte Hansen nemlig lejligheden for 5,8 millioner kroner.

Og dermed kan den tidligere landsholdsspiller glæde sig over en gevinst på hele 8,2 millioner ved salget.

Mikkel Hansen og resten af familien har dog allerede deres nye hjem på plads.

I foråret købte han og hustruen, Stephanie Gundelach, nemlig entertaineren Eddie Skollers tidligere pragtpalæ i Charlottenlund for 21 millioner.

Det køb kan du læse mere om LIGE HER.