Mikkel Hansen, hans hustru Stephanie Gundelach og parrets to børn flytter til efteråret ind i et pragtpalæ i Charlottenlund.

Parret har nemlig købt en 255 kvadratmeter stor villa. Det fremgår af Tinglysningen.

Se og Hør var først med nyheden.

Husets tidligere ejer, Eddie Skoller, døde i august, og tidligere har Bent Fabricius-Bjerre også boet i huset.

Mikkel Hansen og Stephanie Gundelach lægger 20,8 millioner kroner for villaen.

Dermed kan 36-årige Mikkel Hansen nyde sit nye liv væk fra håndboldbanen i fantastiske rammer.

Han annoncerede tidligere på ugen, at han stopper karrieren til sommer.

Ifølge dokumenter fra Tinglysningen indgik parret en købsaftale om villaen allerede 1. marts. De overtager 1. september.

Udover Eddie Skoller og Bent Fabricius-Bjerre har også den kendte advokat og bridgespiller Jens Auken, bror til politikeren Svend Auken, boet i huset. Jens Auken døde i 2014.

Det er med andre ord en rigtig kendis-villa, Mikkel Hansen og familien flytter ind i.

Ifølge Se og Hør blev huset sat til salg for 24,5 millioner kroner i november.

Eddie Skoller købte ejendommen for knap 13,5 millioner i sommeren 2015.

Andre læser også