Lene Rantala. Susanne Munk Wilbek. Anja Andersen. Marianne Florman. Anja Byrial Hansen. Anette Hoffmann. Tonje Kjærgaard. Janne Kolling. Anne Dorthe Tanderup. Conny Hamann.
Stjerner, som langt de fleste i dag udmærket kender. »De Jernhårde Ladies«, der opnåede legendestatus i dansk håndbold og blev allemandseje. Men det stod ikke skrevet i kortene, at det skulle ende sådan. I hvert fald ikke til at starte med.
En af dem, der var med til opbygningen af holdet – og brandet, kan det også kaldes – var Anja Byrial Hansen, der som blot 23-årig stoppede en hæsblæsende karriere, som nåede at byde på både OL-guld, EM-guld og VM-sølv. »Den var intens,« som hun selv beskriver det.
»Jeg var yngste mand på holdet, men jeg var en del af en fantastisk rejse. Vi startede jo med, at ingen troede på os, og vi boede på vandrehjem med seks mand og bad på gangen,« husker hun om tiden, inden medaljeregnen for alvor begyndte.
Noget, der da også medførte nogle lidt sjove og skøre minder fra tiden, før det hele tog fart.
»Jeg kan huske, at vi skulle ud og skrive autografer. Ingen anede, hvem vi var. Jeg kom ud at sidde i en bank i Nørre Vorupør. Jeg var så heldig, at jeg skulle sidde sammen med Anja Andersen. Hende var der nogle, der havde hørt om,« fortæller i dag 47-årige Anja Byrial Hansen, der debuterede på A-landsholdet i 1992, med et grin.
»Jeg tror, vi skrev tre autografer på en time, og den ene var en traktor, der holdt i tomgang udenfor, der spurgte 'Hvad laver I der?'. 'Vi skriver autografer.' 'Jamen, hvem er I?' 'Vi spiller håndbold.' Det var så pinligt. Det var så pinligt – jeg kan slet ikke sætte ord på det. Og vi skulle gøre det. Vi gjorde bare alt, hvad de sagde,« fortæller hun med et stort grin og tilføjer, at det jo også handlede om at skabe en interesse for sporten.
Anja Byrial Hansen lyser i den grad op og er ét stort smil, når snakken falder på håndboldkarrieren og de store triumfer.
Hun var med til at opleve det hele. Fra hvordan holdet i første omgang ikke var særlig kendt, til at det pludselig tog fart med stærke resultater op igennem 1990erne med Ulrik Wilbek i trænersædet.
»Jeg har været med, helt fra ingen nærmest anede, håndbold fandtes, til at få det her gennembrud, hvor alle kendte vores navne. Vi var på 'hej' med alle. Der havde været et fodboldlandshold før os, men vi var de første kvinder, der blev allemandseje. Så spillede jeg sammen med nogle fantastiske piger. Alle ville bare det samme, havde samme drivkraft og havde de samme mål, så det var bare en tsunami af energi. Når du sætter alle de energier sammen, bliver det bare godt,« fortæller hun om den store succes, »De Jernhårde Ladies« oplevede.
Opskriften på den store succes skal findes flere steder. Selvfølgelig var der store kvaliteter på banen, som i den grad er nødvendige for at opbygge et stort hold.
Men en del af nøglen til de mange medaljer lå også i alt det udenom.
»Vi kunne lide hinanden, og der var bare en respekt for hinanden og hinandens kunnen. Nogle var bedst på banen, nogle var bedst uden for banen. Jeg tror, at hvis der kom en og skulle analysere os, ville personen sige, det bare fungerede, for der var de rigtige alfaer og de rigtige vandbærere. Sådan er det jo, for at et fællesskab skal fungere – der skal være dynamik både på og uden for banen,« siger Anja Byrial Hansen.
I dag bor håndboldstjernerne spredt rundt omkring i Danmark, og mange har også stiftet familie. Derfor er det svært at mødes, men Anja Byrial Hansen fortæller, at der stadig er lidt kontakt.
Hun skriver med nogle af de andre, ønsker tillykke på fødselsdage, og så havde de faktisk aftalt en reunion til marts, som dog er blevet rykket på grund af coronapandemien.
»Når vi ses, er det ligesom i forgårs. Vi kender hinanden så godt. Så falder man bare ind på hylden, man var på dengang. Hvis du ser på vores personligheder, var det meget entusiaster. Når alle putter samme energi i noget, bliver det bare en eksplosion. Der var personligheder med en ekstrem drivkraft,« fortæller Anja Byrial Hansen.
I dag er hun direktør i sin egen virksomhed, Byoms. Hvordan hun nåede dertil, og hvorfor hun stoppede på toppen som 23-årig, kan du læse meget mere om her.
