Jacobsen i chok over beskeden: 'Jeg vidste det slet ikke'
Reagerer på dødsfald – landstræneren paf over nyheden.

Reagerer på dødsfald – landstræneren paf over nyheden.

Nikolaj Jacobsen var i chok, da han hørte det.
For han anede ikke, at det stod så slemt til.
Og ligesom for alle i medie-Danmark var lørdagens triste besked om, at den kendte TV 2-vært og journalist Troels Mylenberg var sovet stille ind efter længere tids kamp mod kræftsygdommen, derfor en stor overraskelse for den danske landstræner.
Det siger han mandag på et pressemøde i landsholdslejren i Horsens.
»Jeg vidste slet ikke, det stod så skidt til. Jeg havde egentlig hørt nogle andre ting. Så det kom som en kæmpe overraskelse,« lyder det fra Jacobsen, der ofte stødte på Troels Mylenberg i sin hverdag.
TV 2-værten boede nemlig på Thurø, hvor håndboldbossen også holder til:

»Jeg kendte Troels. Jeg mødte ham på øen, og vi har haft nogle fine snakke. Hans yngste barn er på alder med mit yngste barn.«
»Så vi havde et fint forhold, og når vi mødtes ved eksempelvis købmanden eller bageren, så snakkede vi da,« afslutter han.
Nikolaj Jacobsen er ikke den eneste i landsholdslejren, der er ramt af den triste besked.
For Mathias Gidsel er nemlig i stor sorg over den anerkendte journalists død. Læs mere om det LIGE HER.
Troels Mylenberg døde lørdag på hospice med familien ved sin side.
Han blev 56 år.