'Huttelihut!', 'det er gen-i-alt, det der!' eller hvad med 'Danmark har slukket den islandske vulkan – så-dan-mark!'
Lydtapetet til sportsbegivenheder får en særlig plads hos alle os, der ser det. Da hele Danmarks damelandshold for første gang siden 2013 vandt medaljer, var det på formfuldendt frederikshavnsk, kommenteringen foregik.
Eller 'fo-oåar-gik'.
Sådan ville 51-årige Helle Thomsen fra Danmarks nordligste kommune nok udtale det. Den tidligere guldvinder med FCM Håndbold brugte en kort pause til at være DRs ekspertkommentator, og hendes umiskendelige dialekt gik ind i decemberstuerne med nordjyske træsko på:
»Jeg tænker slet ikke over, jeg taler sådan. Når jeg selv hører frederikshavnere på tv, så kan jeg jo godt høre, det lyder anderledes,« siger Helle Thomsen til B.T., efter hun er hjemvendt fra Granollers i Spanien.
Hun er landet hjemme i 'Fresse', som Allan Olsen synger om sin og Thomsens hjemby. Efter en december i håndboldboblen kommer det noget bag på Helle Thomsen, der hverken har Twitter eller Instragram, at hun er blevet kult.
»Det sjove er jo, at jeg ikke har oplevet det, du siger. Jeg har selvfølgelig haft alle mine venner og dem fra håndboldverdenen, jeg kender, der har skrevet, at det er dejligt at høre noget nordjysk. Og så har Frederik og Tina (Lindved og Müller, kollegerne på DR, red.) drillet mig med det – på en ordentlig måde,« griner Helle Thomsen, der derfor ikke har lagt mærke til den op mod en million danskere, som har haft hende som soundtrack til damernes medaljejagt.
Helle Thomsen havde lige tid til en VM-tjans, fordi hun først skal på arbejde igen til januar. Denne gang i Frankrig, hvor hun er blevet assistent i Nantes frem til sommer.
Dermed sætter hun endnu en knappenål på et eksotisk europakort, der ud over Frederikshavn med sin palmestrand også tæller Frankrig, Norge, Tyrkiet, Rumænien, Holland og Sverige.
»Jeg kan jo godt lide at være træner uden for Danmark,« siger hun om globetrottertilværelsen, som har fulgt hende, siden hun stoppede i FCM Håndbold, som hun også førte til Final 4.
Selvom kulturen og kontrasten til Danmark er stor, når man eksempelvis er træner i en af Europas største dameklubber som CSM Bucuresti eller skal bygge en storklub i et håndboldmæssigt uland som Tyrkiet, fortæller Helle Thomsen, at de største chok, har hun fået som træner, faktisk er i Skandinavien:
»Hvis man er illoyal i Danmark og Norge, rammes jeg meget mere af det, end hvis jeg var i Østeuropa. Jeg tror, at når man er de steder, kan det godt være hårdt nogle gange, men følelsesmæssigt bliver du ikke ramt, fordi du ved, hvordan gamet er,« fortæller hun og nævner tiden i Bukarest som eksempel:
»Man bliver kaldt på kontoret mange gange – men det ved du. Det gør det nemmere at håndtere. På den måde lærte jeg meget af at være i Bukarest.«
Men hvorfor gider du rejse Europa rundt, når du eksempelvis i Tyrkiet bliver fyret efter 25 kampe?
»Tyrkiet – der var mange, der ikke forstod, hvorfor jeg valgte det, når jeg havde muligheden i Rostov (russisk storklub, red.), Men Tyrkiet mærkedes bedre for mig som menneske,« fortæller nordjyden om valget af Kastamonu.
Før det var Årets Træner Europa 2019 i Norge og Molde i et par år.
»Jeg har det hele tiden sådan, at når jeg skal vælge noget, så er det vigtigt at mærke efter i maven.«
Denne gang blev det Nantes og et assistentjob frem til sommer. Men det er helt bevidst.
»Det er jo drømmejobbet,« siger den tidligere cheftræner for det hollandske landshold og co-træner med KIF Kolding-legenden Thomas Sivertsson.
»Jeg blev kun cheftræner ved et tilfælde. Da jeg var assistent i FCM, sagde jeg nej til to fyrede træneres job – både Kenneth Jensen og Ryan Zinglersen. Jeg ville ikke have min chefs job.«
Men det er faren ved at levere, som Helle Thomsen alligevel gjorde, da hun blev chef. Det bragte hende til Østeuropa, hvor lunten er kort:
»Jeg vidste jo godt, at de havde fyret syv-otte trænere inden mig. Sådan er det bare. I Østeuropa kan du gøre ALT rigtigt, og så taber du den forkerte kamp.«
Helle Thomsen understreger igen, at hun vidste, hvad hun gik ind til, og derfor var overraskelsen ikke stor over fyresedlen i den rumænske storklub. Det fylder ikke nu, siger hun og fortæller, hvad der alligevel tændte hende:
»Det er klart, at når du skal til Bukarest, der har de en drøm om at vinde Champions League. Du ved jo, hvad de forventer, men det var også forventningen til alle de andre, der blev fyret,« siger Thomsen, der i sin tid som aktiv vandt bronze med Frederikshavn.
I Tyrkiet blev hun også kaldt ind på kontoret, da hun i Europa Cuppen med Kastamonu tabte til sin kommende klub, Nantes. Her kom tyrkerne bagud 0-5 mod et hold, som Helle Thomsen efterfølgende udtalte 'ville vinde det hele'. Og det gjorde de også.
»Men der blev jeg også hevet ind på kontoret,« husker Thomsen. »Jeg får nogle ting med mig,« som hun siger.
Fra det tumultariske i Rumænien og Tyrkiet til det trygge i Frederikshavn kan det virke paradoksalt, at Helle Thomsen i det seneste år, efter bruddet med Kastamonu, har været efterskolelærer på Stidsholt syd for Sæby – det nordjyske fornægter sig ikke.
»Når jeg er hjemme, er Stidsholt jo bare der, jeg gerne vil være. Jeg elsker at være på tur med dem. Nogle gange er det lige meget, om det er den bedste i verden eller en fra Stidsholt, der bare vil spille serie 1 i fodbold,« siger Helle Thomsen med begejstring i stemmen om efterskolelærerjobbet i Vendsyssel, der altså alligevel må sættes på 'pause' det næste halve års tid, mens adressen bliver Nantes.
»Det er ikke, fordi jeg direkte søger det, men mere når jeg får et tilbud, at jeg mærker efter nede i maven. At komme over på herresiden kunne jeg også godt tænke mig, så der er ting, jeg drømmer om,« siger hun om karriereplanlægningen, der bugter sig som den ujævne kystlinje fra Sæby til Frederikshavn.
Derfor sagde hun også ja til DR, da tilbuddet indløb om at være ekspertkommentator under VM-slutrunden, selvom hun ingen erfaring havde som tv-kommentator.
»Men det der team med Frederik (Lindved, kommentator, red.) og Tina og Camilla (Müller og Andersen, red.) – ikke nok med, at de er de dygtigste, men endnu mere vigtigt er, at de er gode mennesker,« siger Helle Thomsen om, hvordan den rolle blev langt nemmere, end hun frygtede.
Svært har det heller ikke været at begejstres over spillet fra det danske landshold – selvom det faktisk var Helle Thomsen selv, der kunne have pisket dem frem mod medaljerne.
»Jeg tænker ikke over, at jeg var i spil til det. Jeg var bare mega glad på Jespers vegne. Og pigernes,« fortæller Helle Thomsen, der sammen med medkommentator Frederik Lindved pyntede op i kommentatorboksen og generelt havde det »fedt og skidesjovt med at være af sted«.
»Jeg har det sådan, at når det er danske landshold, så kan jeg ikke være falsk. Jeg er bare mig – i både Bukarest og på efterskolen.«
Det betyder altså, der bliver talt nordjysk, så selv Allan Olsen forstår det. Der er ingen fine fornemmelser på den måde for den kommende Nantes-træner, for som Olsen synger: 'De fine kommer sjældent fra 'Fresse''.
»Når jeg har været to år i udlandet og kommer hjem, taler jeg jo stadig nordjysk sådan hér,« siger Helle Thomsen og knipser med fingrene.
Og hun understreger, at DR på ingen måde har bedt hende ændre i sin udtale, når hun har dissekeret backkryds, Barca-bevægelser og Burgaard-skud fra kommentatorboksen:
»Jeg kan slet ikke lave om på mig selv, og det ved de også godt,« slutter Helle Thomsen – og henviser på den måde både til DR og til klubberne i Håndbold-Europa, hun har trænet.
