Glæden er stor hos den danske håndboldspiller Magnus Saugstrup.
Det er dog ikke på banen, at årsagen skal findes.
I et opslag på Instagram fortæller Magnus Saugstrup, at han sammen med sin 'bedre halvdel', skal have et barn.
»Endelig kan jeg fortælle, at jeg sammen min bedre halvdel skal have en baby til april,« skriver han i opslaget.
Opslaget er slået op fredag eftermiddag og har allerede fået adskillige likes og kommentarer.
Blandt andet fra Saugstrups tidligere holdkammerat i Aalborg Håndbold, Sander Sagosen.
»Stort tillykke,« skriver den norske håndboldstjerne efterfulgt af to 'emojis' med hjerter i øjnene.
Magnus Saugstrup kommer fra Nøvling lidt uden for Aalborg og fik sit helt store gennembrud til VM i 2021, hvor han havde en stor rolle i at sikre Danmark guldet.
I dag spiller nordjyden i den tyske storklub SC Magdeburg.