Ro og hvile frem for autografer og selfier.
Sådan burde de succesrige danske VM-spillere have tænkt efter onsdagens sejr over Sverige i Herning. Det mener den tidligere landsholdsspiller Kasper Søndergaard.
Efter kampen stod fans i kø for at få et minde med hjem om håndboldoplevelsen fra en af de danske landsholdsspillere.
»Jeg håber altså, at der er nogle, der går skuffede hjem. For jeg synes ikke, at spillerne skal bruge så meget mere tid på det nu. Jeg synes, at de skal hjem og hvile. Det her er gyldne minutter, som de måske kan få i sengen,« sagde Kasper Søndergaard i den forbindelse til TV2.
Fra slutfløjtet i onsdagens mellemrunde-kamp mod Sverige til startfløjtet i fredagens semifinale mod Frankrig er der kun knap 44 timer.
Derfor bør fokus være ekstra stort, mener Kasper Søndergaard, der agerer ekspert for TV2.
»Det er en semifinale nu, og det er ikke Saudi-Arabien eller Chile. Det er Frankrig, og det er i en anden by, og det er et andet tidspunkt. Jeg synes, at man skal sætte alle kræfter ind på at levere så godt, som man overhovedet kan,« siger Kasper Søndergaard.
Semifinalen spilles i Hamburg, efter at det danske landshold har spillet sin hidtidige kampe i Danmark fordelt på én kamp i København og syv kampe i Herning.

TV2 har også talt med den danske fløj Lasse Svan, der dog mener, at landsholdsspillerne godt lige tage sig til de mange publikummer og 'få takket dem for en fantastisk opbakning'.
Med Hamburg som destination for semifinalen vil der dog utvivlsomt være færre danske tilskuere end i Herning - hvilket igen vil give de danske spillere et hurtigere exit fra hallen.
Inden der søndag enten venter en finale eller en bronzekamp.
Sådan spilles semfinalerne fredag:
Kl. 17.30: Danmark-Frankrig
Kl. 20.30: Norge-Tyskland.
Du kan selvfølgelig følge Danmarks store VM-semfinale live her hos B.T.