Der sker ting og sager i Dansk Håndbold Forbund.

Per Bertelsen stopper som formand i Dansk Håndbold Forbund. Morten Stig Christensen er indstillet som afløser.

Dansk Håndbold Forbund (DHF) skal senere i august vælge en ny formand.

Per Bertelsen stopper efter næsten ti år på posten, meddeler forbundet i en pressemeddelelse.

Henning Bagger

»Per Bertelsen har leveret en stærk indsats gennem de ti år og har været med til at styrke dansk håndbold. Både på den nationale og den internationale scene.«

»Det sætter vi stor pris på og skylder ham tak for. Vi ønsker Per alt det bedste og bakker op om, at han fortsætter sin indsats i international håndbold,« siger Kent Nicolajsen, der er formand for Jydsk Håndbold Forbund.

DHF vælger en ny formand på repræsentantskabsmødet den 30. august 2021.

En mindre kreds af medlemmer fra DHF's repræsentantskab har spurgt den nuværende generalsekretær Morten Stig Christensen, om han kunne tænke sig at blive ny formand, og han bliver opstillet.

»Vi er utrolig glade for, at Morten Stig Christensen har sagt ja til at stille op som formand. Vi mener, han har de kompetencer, der skal til, for at gennemføre den strategi, der sikrer fremtiden for dansk håndbold,« siger Kent Nicolajsen.

Morten Stig Christensen stopper som generalsekretær, hvis han bliver valgt som formand.