Det er klubbernes ansvar, at spillere med hjernerystelser ikke selv kan være med til at afgøre, om de er klar til at spille, mener spillerforening.

Landsholdsspilleren Louise Svalastog kæmper fortsat med efterveerne fra den hjernerystelse, hun spillede med i forårets slutspil, og er fortsat ikke i stand til at træne. Derfor er hun fortsat tvivlsom til sæsonpremieren mod TTH på mandag.

Svalastog-sagen har rystet Håndbold Spiller Foreningen.

»At man ikke i København Håndbold opfangede, at det var et problem, at Svalastog spillede videre med en hjernerystelse, var decideret rystende for mig at høre. Det er ansvarsfralæggende og understreger tydeligvis, at kompetencerne til at håndtere hovedskader ikke har været til stede,« siger direktør Michael Sahl Hansen, som vil have, at klubberne begynder at tage mere ansvar for at beskytte deres spillere, når uheldet er ude.

»Det er klubbernes ansvar at fjerne spillere, når de har hovedskader - på præcis samme måde, som hvis en spiller havde en korsbåndskade. Dér kunne man jo ikke drømme om at benytte sig af spilleren, før de var klarmeldt,« fastslår han.

Louise Svalastog er langt fra et isoleret tilfælde. TV2s håndboldmagasin, 'Kontra', afslørede i marts, at alene 11 målvogtere siden 2015 har været ude med en hjernerystelse.

Én af dem, den tidligere Team Tvis Holstebro-keeper Jonas Hansen, meddelte i sidste uge, at han indstillede karrieren på grund af sin hovedskade. Det samme blev den tidligere landsholdsmålvogter Søs Søby tvunget til i maj efter tre års forgæves kamp for at blive sin hjernerystelse kvit.

Over for BT Sporten forsvarede København Håndbold tidligere på måneden beslutningen om at lade Lousie Svalastog spille de vigtige slutspilskampe - herunder tre DM-finaler - bare få uger efter, at hun blev ramt af en hjernerystelse. En beslutning, Svalastog selv traf sammen med klubbens fysioterapeut og 'de lægefaglige folk omkring klubben'.

Men det kan aldrig være op til den enkelte spiller at bestemme, om han eller hun er klar til at spille, påpeger spillerforeningens formand:

»Spillere vil altid spille. Det er arbejdsgiverens ansvar at passe på sine ansatte.«

BT har forelagt København Håndbolds kommercielle direktør, Janni Møller Thomsen, kritikken, men hun ønsker ikke at 'diskutere problemstillinger i medierne'.

»Michael Sahl Hansen har mit nummer, og han er velkommen til at kontakte mig til hver en tid og komme med sin kritik,« siger Janni Møller Thomsen, der dog er enig i, at der skal fokus på hjernerystelser.

»Vi vil gerne have hjælp til de her problemstillinger. Det er jo dybt ulykkeligt, hver gang det sker. Men det er en svær problemstilling at navigere i, for der er ikke to hovedskader, der er ens,« siger hun og fortsætter:

»Det vigtigste er, at den viden, der er, bliver samlet. Vi har derfor opfordret til, at vi får samlet alle hovedskader under DIF, så det ikke kun er håndboldhovedskaderne, vi samler viden om. Det er derfor også vigtigt, at eksempelvis Divisionsforeningen får kommunikeret ud, hvem klubberne kan søge hjælp hos.«

I sit eget oplæg til Divisionsforeningen har Håndbold Spiller Foreningen foreslået, at man indfører en baseline-test efter amerikansk forbillede, hvor eksempelvis NFL-spillerne testes for hovedskader og først må spille, når man kan måle, at de er kommet sig tilstrækkeligt.

»Lige så snart symptomer på hjernerystelse melder sig, skal spillerne trækkes ud. Når de har en hjernerystelse, mærker de ikke fremskridt, og så skifter de måske behandler. Med en baseline-test kan man måle om det måske rent faktisk går fremad, så spillerne ikke har fornemmelsen af at være nede i et sort hul,« siger Michael Sahl-Hansen.