Danmark slog Congo - og så er der ikke grund til at bruge ret mange flere ord på lørdagens VM-kamp i Granollers.

For selvfølgelig vandt Jesper Jensens mandskab. På forhånd var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse. Resultatet var givet før startfløjt.

Og den slags kampe er der alt for mange af til dette VM.

Årsagen er selvfølgelig valget om at udvide VM fra 24 til 32 nationer. I forvejen var det et problem med antallet af opgør uden sportslig værdi og spænding. Verdensmesterskaberne i kvindehåndbold har nemlig notorisk været udfordret i forhold til at holde en acceptabel kvalitet, men efter udvidelsen er det kørt helt af sporet.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Det er jo meningsløst, at vi lige nu skal se eksempelvis Danmark spille tre kampe i et indledende gruppespil, hvor vi kender udfaldet, før kampen er spillet. Ja ja, Sydkorea har en drilsk spillestil, men så har de altså heller ikke set mere skræmmende ud til dette VM. Så mon ikke det hele nok skal gå på mandag, når Danmark møder asiaterne i den sidste gruppekamp.

Ergo er der tale om tre transportkampe i det indledende gruppespil. Tre kampe, der skal overstås. Det harmonerer jo ikke med, at VM skulle være creme de la creme og det ypperste indenfor sporten.

Jeg er helt med på, at man er nødt til at have udbredt håndbolden på verdensplan, men det her er ikke den rigtige måde. Mest af alt skader det sporten, synes jeg. Man udvander produktet med for mange kedelige kampe - og udvidelsen betyder nu, at vi får dårligere nationer med endnu længere ind i turneringen, end vi plejer.

Til dette VM kommer vi til at se en række badebilletter i mellemrunden. For ud af disse otte nationer - Puerto Rico, Usbekistan, Kasakhstan, Iran, Congo, Argentina, Tunesien og Kina - sikrer formatet, at fire avancerer fra det indledende puljespil.

Det er håbløst, og de har intet at gøre i det selskab.

Beslutningen er ikke god for kvindehåndbolden, men den gør det muligt for IHF-præsident Hassan Moustafa at glæde nogle af de medlemslande, som støtter ham, med en VM-billet. Og det er i høj grad de håndboldmæssige ulande, der bakker op om den udskældte egypter. Så det er selvfølgelig til at få øje på motivationen for Mister Moustafa.

Men det er ikke til at få øje på, hvordan det gavner kvindehåndbolden.

Andre læser også