Jeg har forsøgt at tage de pessimistiske briller på, men jeg har meget svært ved at finde argumenter for, at Danmark ikke går hele vejen og vinder EM-guld.
Lige nu er coronasmitte og skader faktisk det, jeg er mest bange for på det danske holds vegne.
Jeg ved, at Nikolaj Jacobsen hader det her, at favoritværdigheden så entydigt skal placeres hos danskerne.
Som de fleste andre trænere vil han selvfølgelig gerne tale det hele lidt ned for at mindske risikoen for, at spillerne knækker under presset.
Men virkeligheden er altså, at det ser enormt lovende ud for håndboldherrerne, før de torsdag aften indleder jagten på guldet med åbningskampen mod Montenegro.
Spillerne taler selvom, at de lige nu – måske – har det bedste danske landshold nogensinde.
Det er store ord, når man tænker på de triumfer, Danmark har opnået i de seneste 15 år, men jeg er tilbøjelig til at give dem ret.
På papiret kan jeg i hvert fald ikke huske, at jeg har set et lige så stærkt landshold.
Vi taler om et mandskab, der har vundet VM-guld og OL-sølv i løbet af de sidste 12 måneder – og nu har man ovenikøbet fået en verdensklassespiller som Rasmus Lauge med i truppen.
Som håndboldelsker er det bare at glæde sig til at se, hvad en bagkæde med Mikkel Hansen, Mathias Gidsel og Rasmus Lauge kan udrette.
Der er så meget kvalitet, så mange forskellige kompetencer og så ufatteligt meget pondus i den trio. Læg dertil muligheden for at smide eksempelvis Mads Mensah Larsen og Jakob Holm ind som alternativer … Der findes ikke én eneste landstræner, der ikke er grøn af misundelse.
Og lad os også lige huske på, at verdens indiskutabelt bedste målmand hedder Niklas Landin og står nede i det danske mål. Den position er som bekendt den vigtigste af alle.
I det hele taget er bredden kolossal hos danskerne, mens man altså også har flere individualister, der kan afgøre kampene på egen hånd.
Der var engang, hvor det var fuldstændig utænkeligt, at Danmark kunne vinde noget som helst uden en Mikkel Hansen på sit absolutte topniveau. Det er det ikke mere.
Altså, det gør tingene meget nemmere med Hansens verdensklasse, misforstå mig ikke, men der er aktuelt så mange andre dygtige spillere, som kan byde ind, hvis superstjernen ikke rammer sin bedste dag.
Alle disse faktorer betyder, at hvis landsholdet spiller op til sit bedste, så kan jeg simpelthen ikke se dem tabe til nogle af de øvrige 23 EM-nationer.
Bookmakerne har da også Danmark som tårnhøj favorit, og vi skal tilbage til Frankrigs absolutte storhedstid for finde et lige så beskedent odds på en slutrundevinder i herrehåndbolden.
Det fortæller sin helt egen historie om det danske guldkandidatur.
I sig selv er der rigeligt at bygge optimismen på i den danske lejr. Men når vi så kigger rundt hos konkurrenterne, så får den yderligere et løft.
For nærmest alle andre nationer har kæmpet gevaldigt med flere coronatilfælde og/eller skader på centrale spillere op til EM.
Sverige er den eneste anden nation, som er sluppet nogenlunde helskindet gennem forberedelserne, og derfor tror jeg faktisk, at vores naboer er den største trussel. Men svenskerne kan altså ikke helt matche Danmarks kvalitet hverken på banen eller bænken.
Frankrig, Spanien og Norge er selvfølgelig også altid medaljekandidater, men i forhold til at stryge helt til tops tror jeg, at de hver især er for decimerede.
Endelig er der de ungarske værter, som vil blive båret frem af et fanatisk hjemmepublikum, og det skal man aldrig undervurdere. Men når alt kommer til alt, vil Ungarn mangle den sidste spillemæssige kvalitet, tror jeg.
Og så er vi tilbage til udgangspunktet. Danmark står med de klart bedste kort på hænderne, og det lugter gevaldigt af det første rød-hvide EM-guld siden 2012.
Jeg siger ikke, det bliver nemt. Vi skal sikkert igennem flere 60-minutters dramaer af de helt store undervejs – som det normalt hører sig til, når der er slutrunde i januar.
Men Danmark er den altoverskyggende favorit. At påstå andet ville ganske enkelt være løgn.
