Far var ikke skuffet. Far var sur.
Det fik de danske spillere at høre under en timeout i anden halvleg, hvor Nikolaj Jacobsen havde fået nok af at se på den danske slendrian.
Landstræneren savnede ‘ild i øjnene’ og gav sine spillere en lille opsang.
Og jeg forstår sådan set godt Nikolaj Jacobsen.
Der manglede vildskab og engagement hos de danske spillere i de sidste 30 minutter. Det betyder, at man sidder tilbage med en lidt uforløst fornemmelse, selvom Danmark vandt åbningskampen over corona-ramte Montenegro med 30-21.
Første halvleg var heller ikke voldsomt imponerende, men her var dog glimt af den danske klasse, hvilket var nok til at opbygge en pauseføring på otte mål mod et montenegrinsk hold, som på ingen måde var skræmmende.
Efter pausen var der ikke glimt af ret meget nævneværdigt hos landsholdet, og det var altså derfor, Nikolaj Jacobsen luftede sine frustrationer over for spillerne.
Indsatsen var da også direkte i strid med et af de allerstørste fokuspunkter hos landsholdet op til denne slutrunde. Spillerne og Nikolaj Jacobsen har på flere møder talt om vigtigheden af at kunne stille høje krav til hinanden - og hele tiden matche modstanderne på fight og vildskab.
Men det formåede danskerne slet ikke i anden halvleg. Og derfor kan jeg egentlig godt lide, at Nikolaj Jacobsen både undervejs i kampen og efterfølgende er så klar i mælet om sin irritation.
Nu skal vi på ingen måde male fanden på væggen, for det var en åbningskamp, og den slags bliver ofte en rodet omgang. Selv for et hold som det danske, der er historisk store favoritter. Jeg er i hvert fald ikke bekymret.
Nu er danskerne i gang, og de er blevet mindet om, at de skal finde nogle flere procenter frem, når modstanderne får højere kvalitet. Og det bliver aktuelt allerede i den kommende kamp, hvor Slovenien venter.
Jeg føler mig overbevist om, at danskerne nok skal komme i en anderledes koncentreret udgave. For det er styrken ved det her landshold. Kvaliteten er så høj, at de kan skrue op og ned for niveauet - alt afhængigt af, hvor nødvendigt det er at rulle hele klassen ud.
Lad os slutte af med noget positivt. For udover den forventede sejr er det værd at hæfte sig ved, at Niklas Landin ser ud til at være i storform. Han var fremragende og pillede med sin arrogante stil i målet fuldstændig modet ud af de montenegrinske skytter. Og Mikkel Hansen ligner også en mand, der har tænkt sig at bevise, at han stadig skal tituleres ‘verdens bedste’. Det er længe siden, jeg har set Hansen være så oplagt i en åbningskamp, og det lover godt for resten af turneringen.
Og hvis de to største danske stjerner er i topform, så er det flintrende ligegyldigt, om spillet hakker lidt i en åbningskamp.
