»Jeg talte ikke med nogen om det, og jeg følte mig sindssygt meget alene. Jeg føler faktisk, det var en sorg.«

Ordene kommer fra den tidligere landsholdsstjerne Louise Svalastog, der har været hårdt ramt siden karrierestoppet i 2020.

For efter en lang karriere ventede der pludselig en hverdag uden for banen. En hverdag, som hun på ingen måde var klar til.

»Jeg stod midt i en stor identitetskrise, og jeg mærkede et rigtig stort afsavn til noget, jeg virkelig elsker meget højt,« siger Louise Svalastog til B.T.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Efter adskillige måneder med tvivl og usikkerhed er hun nu endt et sted, hvor hun trives. Den del vender vi dog tilbage til lidt senere.

For vejen dertil har både været hård og alt andet end nem for den tidligere stregspiller, da livet som håndboldstjerne på fuldtid blev erstattet med … ja, nærmest ingenting fra den ene dag til den anden.

»Jeg har været anfører i mange år, og jeg har været enormt disciplineret og målrettet i alt, hvad jeg foretog mig. Men det er bare ikke noget, jeg kan skrive på et cv. Jeg kan ikke sige: 'Nå, men så har jeg haft denne her stilling og denne her'. Jeg har en masse med i bagagen, men det kan ikke bruges på et cv,« forklarer Louise Svalastog og tilføjer:

»Jeg havde ikke tid til at tage en uddannelse ved siden af karrieren, fordi jeg valgte at blive mor, rejste 100 dage om året og spillede på landsholdet. Og det valg var jeg meget bevidst om, men det koster i dag.«

Egentlig stoppede hun faktisk karrieren allerede i 2018 efter en alvorlig korsbåndsskade, men efter halvandet år væk fra sporten havde hun stadig ikke fundet den rette hylde.

»Jeg startede op igen, fordi jeg havde en følelse af, at jeg ikke vidste, hvor jeg hørte til, når det ikke handlede om håndbold. Og da der så kom tilbud fra Nykøbing Falster Håndbold så var der noget, jeg kunne finde identitet i,« forklarer hun.

Den identitet varede dog kun i en enkelt halvsæson, inden det endegyldigt var slut med håndbold i sommeren 2020.

I hvert fald som spiller.

Og fra det øjeblik gik hun i tænkeboks. For hvad skulle hun bruge sit liv på? Hvad var hun god til, når det ikke handlede om håndbold?

Det var blot nogle af de spørgsmål, hun stillede sig selv, da hun stod foran et nyt kapitel i sit liv.

»Jeg har brugt enormt lang tid på at finde ud af, hvad kan jeg, og det tomrum var hårdt at være i. Det var en svær periode i mit liv, hvor jeg ikke helt følte, at der var nogen, der egentlig forstod mig, og det var da angstprovokerende, når man skulle til at genfinde sig selv på den måde,« lyder det fra Louise Svalastog, der fandt støtte i at tale med folk, der havde de samme problemer som hende.

Midt i hele identitetskrisen kæmpede hun samtidig med en voldsom hjernerystelse, hun pådrog sig i de sidste år af karrieren. En hjernerystelse, der stadig påvirker hende i dag.

»Det er snart fem år siden, jeg fik hjernerystelsen, og den har givet mig rigtig mange problemer i min hverdag,« fortæller hun.

Så store problemer, at hun har haft svært ved at passe et fuldtidsarbejde, medmindre hun har været sin egen chef og kunnet tage de pauser, der er nødvendige.

Noget, der derfor sidste år betød, at hun måtte sige sit job op som ejendomsmægler.

»Jeg har arbejdet med salg og vurdering hos Lokalbolig i Valby. Og det var jeg egentlig rigtig glad for, men det fungerede ikke med mit hoved. Jeg havde migræne hele tiden, så jeg måtte finde en anden måde at tjene penge på.«

Louise Svalastog er i dag 39 år og har lagt håndbolden på hylden – i hvert fald som spiller.
Louise Svalastog er i dag 39 år og har lagt håndbolden på hylden – i hvert fald som spiller. Foto: Privatfoto
Vis mere

Inden da havde hun faktisk nået at prøve at stå foran kameraet som ekspertkommentator hos Nent, hvor hun stadig er tilknyttet, i en kort periode. Og derfor er jobbet som tv-vært da også noget, der lokker ude i fremtiden.

Men lige nu passer det ikke ind i den tidligere landsholdsspillers liv. I stedet arbejder hun i dag som personlig træner for både børn og voksne.

Og livet som selvstændig gør da også, at hun kan tage de pauser, hun har brug for, og på den måde har hun fundet den ro i sin hverdag, hun har ledt efter, fortæller Louise Svalastog, inden hun sætter ord på det seneste job, hun har sagt ja til:

»Derudover er jeg blevet cheftræner for FIFs damehåndboldhold i anden division. Jeg er typen, der gerne selv ville have spillet håndbold hele livet, hvis det havde været fysisk muligt.«

Blandt andet af den grund har hun da også accepteret, at følgevirkningerne af hjernerystelsen nok ikke forsvinder de kommende år.

Og måske gør de det aldrig.

»Jeg har kæmpet i snart fem år med mit hoved, og jeg har sluttet fred med, at jeg nok aldrig bliver helt rask igen. Sandsynligheden er i hvert fald lille. Men det er fint nok, for jeg har accepteret det.«

Læs konkurrencebetingelserne her.

Andre læser også