»Now I'm walking on sunshine, whoa. I'm walking on sunshine, whoa, I'm walking on sunshine, whoa. And don't it feel good?«

Det verdenskendte hit bragede ud af højttaleren i pausen i Granollers, og det var en meget passende beskrivelse af den danske kamp, for det føles altså rigtig godt på det danske landshold lige nu.

Tyskland fik ikke et ben til jorden i den sidste mellemrundekamp, hvor danskerne satte en stor og fed streg under den storform, de har vist indtil videre ved årets VM.

Kvartfinalepladsen var i hus inden aftenens kamp, der dog stadig var uhyre vigtig. For det var en direkte duel om at blive nummer et og få nogle potentielt lettere modstandere på vejen til finaleweekenden. Den sejr tog danskerne uden problemer, og de kunne gå fra banen med cifrene 32-16.

Vi har talt om det før, men det her er simpelthen en af nøglerne til at nå uhyre langt i turneringen. Den danske jerndefensiv. Hold nu helt op, hvor kunne Tyskland da slet ikke knække koden til at få det lirket op.

Det er jo helt sindssygt, så meget der er sket med det danske hold. De dækker så roligt op, fejlene er minimale, og forståelsen spillerne imellem er så tydelig at se. Og så skal vi selvfølgelig også nævne den sikre sidste skanse, for Althea Reinhardt var igen-igen et rent plankeværk mellem stængerne.

Hun havde endnu en gang så mange flotte redninger, og det er da heller ikke for sjov, de gang på gang jubler over målmandsduoen i den danske lejr. For også Sandra Toft har leveret høj klasse i sine kampe. Vi skal selvfølgelig ikke jinxe for meget, men det kan altså blive stort det her, og verdensklasse er ikke for stort et ord at bruge om præstationen i den danske defensiv.

Hun røg i gulvet med et skrig, så man lige nåede at frygte det værste – ikke flere grimme skader.
Rikke Iversen lå og vred sig i smerte efter en duel med Mia Zschocke, der da også havde uhyre voldsomt fat i danskerens arm, i en sådan grad at Iversen lige måtte støttes, da hun skulle fra banen.

Dommerduoen var også ude for at se situationen igennem, og dommen var da også hurtigt klar. Rødt kort til tyskeren for svinestregen, der sendte Iversen ud på sidelinjen i et godt stykke tid. Hun blev tilset af en fra staben, og heldigvis var det ikke alvorligt. I midten af anden halvleg smed Rikke Iversen igen sin overtrækstrøje og løb på banen.

Vi skal ikke hjem, vi skal videre, som man siger. Det stod klart allerede inden kampen, men det store spørgsmål var selvfølgelig, hvem danskerne skulle møde. Det ved vi nu. Tirsdag gælder det Brasilien i kvartfinalen.

Forsvaret står, lige hvor det skal, og de danske målvogtere har indtil videre vist storform. Skal der lidt malurt i bægeret, så brændte danskerne simpelthen for meget i første halvleg, mens de i anden halvleg fik rettet op og simpelthen smadrede målene i kassen.

Tyskland spillede ikke specielt godt – i en sådan grad, at de kække danske fans på tribunen da også sang, at de ville 'have Tyskland på banen'.

Men det skal ikke tage noget fra den danske præstation. Holder forsvaret niveau, og kan de blive endnu skarpere i angrebet, så ser det her altså rigtig godt ud for Jesper Jensens mandskab.