Der hersker ingen tvivl om, at huspriserne har taget et ordentligt nøk opad i alt den tid, coronavirus har været en faktor i samfundet.
Og huspriserne i landets dyreste kommuner er nu ti gange over priserne i de billigste kommuner.
Det viser en analyse, som Nykredit har lavet på baggrund af statistik fra Finans Danmark.
»Det er meget tydeligt, at priserne under corona er steget i de områder, der i forvejen var de allerdyreste adresser,« siger Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom i Nykredit, til Ritzau.
Men de stigende boligpriser betyder imidlertid ikke, at der ikke er billige boliger at få i Odense.
Vi har her samlet de fem billigste boliger, der lige nu er på markedet.
5. Nyborgvej 689, 5220 Odense SØ

På Nyborgvej ligger den femtebilligste bolig i Odense i øjeblikket.
Villaen er til salg hos Home, og den beskrives som en »hyggelig villa – smukt beliggende direkte ud til åbne marker. Villaen er indflytningsklar, men køber har god mulighed for selv at præge villaen og sætte eget præg,« skriver Home.
Udbudspris: 899.000 kroner.
Boligareal: 124 kvadratmeter.
Opført i 1933.
4. Fangel Bygade 34, 5260 Odense S

På Fangel Bygade finder du den fjerdebilligste bolig i Odense i øjeblikket.
Boligen er til salg på EDC, og den beskrives som en fin og velholdt ejendom med en attraktiv pris.
Udbudspris: 798.000 kroner.
Boligareal: 108 kvadratmeter.
Opført i 1875.
3. Husemosevej 15, 5491 Blommenslyst

Den tredjebilligste bolig i Odense ligger i Odense-forstaden Blommenslyst.
Boligen er til slag hos Billigthus, og beskrives som en ejendom, der enten kan rives ned, eller hvor »du kan undersøge mulighederne for at beholde den endnu nydelige skal, som gør sig fornemt i røde mursten i to plan.«
Udbudspris: 795.000 kroner.
Boligareal: 119 kvadratmeter.
Opført i 1967.
2. Langekærvej 27, 5260 Odense S

Syd for Odense i den mindre by Fangel ligger den næstbilligste bolig på markedet i Odense.
Boligen er sat til salg hos DanBolig og beskrives som et hus, der er overvejende originalt, og som derfor har nogle gode detaljer. Men »der er dog også brug for en større renovering for at få huset i en stand, hvor man vil bo i det,« skriver DanBolig.
Udbudspris: 695.000
Boligareal: 84 kvadratmeter.
Opført i 1910.
1. Allesø-Norden 152, 5270 Odense N

Nord for Odense tæt på lufthavnen ligger denne bolig, som er den absolut billigste på markedet i Odense i øjeblikket.
Boligen er til salg hos Nybolig og beskrives som et hjem med »behov for modernisering, alternativt er ejendommen oplagt til nedrivning og opførsel af ny bolig.«
Udbudspris: 595.000 kroner.
Boligareal: 119 kvadratmeter.
Opført i 1847.

