En våd græsplæne og et par glatte sko var skyld i en uheldig episode under fredagens Masters.

Det var lige ved at gå galt for golfstjernen Tiger Woods, da en uheldig sikkerhedsvagt kom på afveje.

Tiger Woods havde netop slået et fænomenalt andetslag på 14.

Begejstringen over slaget var så stor blandt det fremmødte publikum, hvilket fik en sikkerhedsvagt til at tage affære.

Tiger Woods under fredagens Masters-dag.
Tiger Woods under fredagens Masters-dag. Foto: LUCY NICHOLSON
Vis mere

Men det var her, det gik galt for sikkerhedsvagten.

I sin iver for at beskytte Tiger Woods fra de begejstrede fans gled den uheldige sikkerhedsvagt i det våde græs og tacklede ved et uheld Tiger Woods over anklen i en sådan en grad, der påførte den 43-årige golfstjerne smerter omkring den ene fod.

Tiger Woods måtte humpe videre på golfbanen, men led ikke yderligere overlast. Sågar diskede han op med en birdie på samme hul umiddelbart efter.

Og han havde da også overskud til at grine af situationen efterfølgende.

Tiger Woods vandt sin første major-turnering i 1997 - i alt er det blevet til 13 af slagsen.
Tiger Woods vandt sin første major-turnering i 1997 - i alt er det blevet til 13 af slagsen. Foto: TANNEN MAURY
Vis mere

»Uheld sker. Lad os komme videre. Jeg har det godt. Udover at have været igennem fire knæoperationer og tre rygoperationer, så har jeg det godt,« lød det muntert fra Tiger Woods, skriver The Guardian.

Finalerunderne i årets Masters afvikles søndag, hvor Tiger Woods har muligheden for at nappe sin femte Masters-titel.

Danskerne Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard er også med ved Masters og indtager en fælles 23.-plads i den prestigefyldte turnering.

Masters har en præmiepulje på et beløb svarende til cirka 73 millioner kroner.