Golfbaner er ikke længere det fredeligste sted i verden.

Hvor banerne normalt ligger græs til, at folk nyder en rolig dag, blev det torsdag i påskeferien også stedet, hvor en havørn gik til angreb på en måge.

Lige foran en række chokerede mennesker.

For snuden af golfspillerne på Point Grey Golf & Country Club i Vancouver, Canada, viste den beslutsomme havørn, der kan have et vingefang på over to meter, ingen nåde og dræbte mågen efter en forholdsvis kort jagt.

Den gik sågar i gang med at spise mågen foran sine forbløffede tilskuere, men det var alligevel lidt for meget af det gode, så efter et par bidder slog den kløerne i mågen og fløj den væk, så den kunne nyde sit måltid i fred og ro.

Angrebet blev optaget på video, som man kan se øverst i denne artikel, og her kan man tydeligt høre, at havørnens drab på mågen kom bag på golfspillerne.

Havørnen har måger som en del af sin spise, mens den også lever af at spise fisk.

Velbekomme.