Det gik ikke helt som planlagt, da den norske stjerne Erling Haalands far forsøgte at besøge FC Barcelona i al hemmelighed.

1. april landede faren Alf-Inge Haaland i lufthavnen i Barcelona med agenten Mino Raiola forud for et møde med storklubben, og det var ikke aftalen, at pressen skulle få nys om det.

Derfor gik Mino Raiola som den første ud af porten og ind i en bil, der kørte ham væk, som han så ofte gør, når han mødes med klubber og klienter i storbyen, og så var ideen, at journalisterne derfra ville være tilfredse og smutte.

Det gjorde de bare ikke.

For efter at have gemt sig en halv time på toilettet kom Erling Haaland ud og satte sig ind i en anden bil med den nye præsident Joan Laportas folk, og så var planen afsløret.

Erling Haaland.
Erling Haaland. Foto: STEVO VASILJEVIC
Vis mere

I Spanien har seancen ikke overbevist anmelderne, og Sport sammenligner planen med et afsnit, der lige så godt kunne være fra Mr. Bean.

Derfra var sløret løftet, og journalisterne var på krogen, så da Haaland og Raiolas visit blev efterfulgt af en nyt besøg, denne gang i Madrid, var det igen en historie, alle var på sporet af.

Og de er ikke færdige, for Haalands lejr skal besøge flere storklubber frem mod et skifte, der ligner at skulle eksekveres til sommer.

Tiden vil vise, om de fremover ikke bare vil gøre det i offentlighedens søgelys i stedet for at gemme sig på toiletter.