Det tog mange måneder, før AN kunne sove godt om natten igen. Hun boede i en af lejlighederne oven over den, hvor hendes veninde gennem mange år blev myrdet af en seriemorder.
»Det kunne lige så godt have været mig,« siger AN, der er en af de ældre beboere i den ejendom på Vangehusvej på Østerbro, hvor politiet mener, at tre mennesker blev myrdet i foråret.
Hun ønsker ikke at blive genkendt, men B.T. kender hendes identitet.
Du kan se hele andet afsnit af 'Genåbnet' i toppen af denne artikel. Se første afsnit her.
Den 15. marts i år afholdt Københavns Politi pressekonference, hvor de fortalte, at de havde anholdt og sigtet en mistænkt for drab. Ikke bare ét drab, forklarede politiet, men hele tre. Tre rovmord begået henholdsvis 7. januar, 2. marts og 7. marts, hvor politiet mente, at motivet for alle drabene var simpel berigelse.
Senere er det navneforbud, som først gjorde sig gældende, blevet ophævet, og derfor kunne B.T. og andre medier fortælle, at den anholdte var den nu 27-årige James Schmidt, som boede i ejendommen og tidligere er dømt for grov kriminalitet. Blandt andet for voldtægt begået mod en mindreårig pige.
»Det var mig, der fandt hende. Hun lå lige der,« siger AN om sin veninde Eva Hoffmeister, mens hun peger på køkkengulvet, hvor hun fandt liget af sin veninde.
Den veninde, som politiet mener, var det første offer for den samme seriemorder.
AN og Eva Hoffmeister havde en gensidig aftale om at passe på hinanden. Derfor ringede de til hinanden hver dag eller bankede på hos hinanden.
»Jeg havde en nøgle, og da hun så ikke reagerede på telefonen, så tænkte jeg, at der måtte være et eller andet,« siger AN til Genåbnet.
AN låste sig ind og fandt til sin skræk sin veninde på gulvet i køkkenet. Hun lå stille med fødderne ud mod gangen og med sin frakke på. Hun havde købt lidt ind og stadig ikke taget sine varer ud af posen, som stod i køkkenet.
Du kan se hele andet afsnit af 'Genåbnet' i toppen af denne artikel. Se første afsnit her.
»Hun havde ligget fra dagen før, så hun var helt stiv,« siger AN, der ikke var i tvivl om, at hendes veninde var død.
Til gengæld tænkte AN ikke på noget tidspunkt, at hendes veninde var død som følge af en forbrydelse.
Hvorfor troede du ikke det?
»Det faldt mig slet ikke ind. Døren var jo låst,« siger hun.
Det tog mere end en måned, før AN og ejendommens andre beboere blev klar over, at der angiveligt havde været en serie- og rovmorder på spil i deres ejendom på Østerbro.
Det skete først, da en datter til et af ofrene henvendte sig til politiet og fortalte, at hun havde mistanke om, at hendes mor ikke var død af naturlige årsager, som politiet ellers først troede. Blandt andet blev der stadigvæk hævet penge fra morens kreditkort.
Det førte til, at politiet anholdt James Schmidt og rejste sigtelse.
Det betød også, at AN blev klar over, at hun ikke havde fundet sin veninde død af naturlige årsager. Hun havde fundet hende død, efter at hun angiveligt var blevet offer for en rovmorder.
I dag er AN ikke i tvivl om, at hun lige så godt kunne have været et af morderens ofre.
»Folk i ejendommen var jo helt oprørte over det her,« siger hun og fortsætter:
»Og det har jeg jo også tænkt på. Det kunne lige så godt have været mig. Jeg kom jo også hjem. Han kunne lige så godt have fulgt efter mig,« siger hun.
Oplevelsen satte sig i AN og forfulgte hende.
»I dag har jeg fået det lidt på afstand, men jeg kunne ikke sove til at begynde med. Tankerne trængte sig på, når jeg lagde mig for at sove,« siger hun.
Peter Olsen var 80 år, da han blev kvalt i ejendommen på Østerbro 2. marts. Inez Hasselblad var 81 år, da hun blev kvalt få dage senere. Hun døde 7. marts. Retsmedicinske undersøgelser fastslog dødsårsagen.
Men ANs veninde Eva Hoffmeisters dødsårsag kender vi ikke. Hun blev bisat og kremeret, inden man fik mistanke om, at der sandsynligvis var tale om drab.
I dag sidder AN tilbage med både vrede og sorg. En vrede, der er rettet mod dommerne i Højesteret, der i 2012 tog en beslutning, som – hvis altså James Schmidt er skyldig i drabene – har været skæbnesvanger for de tre ofre. Højesteret ophævede nemlig en forvaringsdom, som James Schmidt havde modtaget året inden.
En forvaringsdom er tidsubestemt og gives til særligt farlige forbrydere, som retten vurderer, udgør en fare for andre i samfundet. James Schmidt blev idømt forvaring, efter at han forsøgte at voldtage sin mors veninde, mens han afsonede på en lukket institution for at voldtage en 14-årige pige.
Men Højesteret gav ham en chance til. Begrundelsen var, at han kun var teenager og ikke havde begået andre forbrydelser end den voldtægt, som han var dømt for.
»Der må immervæk sidde nogle dommere med røde ører. Havde de nu sagt, at han skulle være i forvaring, så var det her aldrig sket,« siger AN.
Genåbnet har kontaktet den dommer, som var retsformand ved sagen dengang. Han ønsker ikke at kommentere sagen af den principielle årsag, at Højesteret ikke kommenterer deres domme, når først de er afsagt.
Du kan se hele andet afsnit af 'Genåbnet' i toppen af denne artikel. Se første afsnit her.
