Frederik Vesti fik en stærk start på Formel 3-sæsonen: Den 19-årige dansker blev henholdsvis nummer syv og nummer tre i lørdagens to løb på Circuit de Barcelona-Catalunya.

»Det er vigtigt at score point i alle løb,« slog han overfor fast B.T. efter kvalifikationen. Den strategi levede han flot op til med to kloge løb, der begge var præget af lange safetycar-perioder.

Dagens første løb blev vundet af Vestis teamkammerat hos ART Grand Prix, Alexander Smolyar (Rusland) mens Olli Caldwell (England) var først over stregen i løb 2.

Specielt lørdagens andet løb var dramatisk, og Vesti arvede et par placeringer på de sidste omgange, da Dennis Hauger (Norge) og Matteo Nannin i (Italien) ramlede sammen.

Frederik Vesti satser på at komme på podiet endnu en gang når Formel 3-premierens hovedløb køres søndag middag.
Frederik Vesti satser på at komme på podiet endnu en gang når Formel 3-premierens hovedløb køres søndag middag. Foto: Grand Prix Photo
Vis mere

»Det var noget af et løb: Jeg startede lidt langsomt og havde travlt med at forsvare mig på de første omgange. Men pludselig blev dækkene rigtig gode, og jeg fik fart i bilen. Det kom gode point på kontoen i dag,« sagde Vesti, der i januar blev udnævnt til juniorkører i Mercedes´ Formel 1-team.

Efter lørdagens to sprintløb afvikles weekendens hovedløb søndag middag.

Her er der flere point på spil, og Vesti starter fra femte position.

»Jeg skal lave en god start og en god første omgang,« siger Vesti.

»Under kvalifikationen var det potentiale til en top-tre placering, men jeg lavede en lille fejl sidst på omgangen.«