Romain Grosjeans ulykke i Bahrains Grand Prix i november udsatte franskmanden for 67G. Det fremgår af den rapport, bilsportsforbundet FIA netop har offentliggjort om den uhyggelige ulykke, hvor Grosjeans Haas-racer ramte autoværnet med 192 km/t., brækkede over i to dele og brød i brand.
Til sammenligning udsatte affyringen af NASAs Space Shuttle astronauterne for 3G. Og en normal sund person med en kropsvægt på 70 kg vil normalt besvime ved en påvirkning på cirka 6G.
Det seneste dødsoffer i Formel 1, Grosjeans landsmand Jules Bianchi, blev udsat for cirka 59G, da han med 126 km/t. ramte en kran under Japans Grand Prix 2014. Ved sammenstødet blev Marussia-raceren presser ind under kranen, og den nedadgående bevægelse øgede den samlede påvirkning til anslået 92G.
Ved sammenstødet med barrieren brækkede Grosjeans Haas-racer, der var magen til den, Kevin Magnussen kørte, over i to dele. Den centrale del – 'overlevelsescellen' – blev presset igennem to lag i autoværnet, og den brød omgående i brand.
Efter Bianchis ulykke fokuserede FIA på at opnå bedre beskyttelse omkring cockpittet, og i 2018 blev der indført en såkaldt halo-sikkerhedsbøjle, der utvivlsomt reddede Grosjeans liv. Uden halo-bøjlen var franskmanden blevet halshugget ved turen gennem autoværnet.
Ifølge FIA-undersøgelsen tog det Grosjean 27 sekunder at komme ud af den brændende overlevelsescelle. FIAs Medical Car, der følger feltet på første omgang, var fremme ved ulykkesstedet, 11 sekunder efter Grosjean havde ramt autoværnet. FIA-læge Ian Roberts og Medical Car-chaufføren Allan van der Merwe kunne sammen med en lokal brandmand assistere Grosjean, da han fik kæmpet sig ud af bilen.
At det tog næsten et halvt minut for Grosjean at komme ud, skyldtes, at hans ene fod var kommet i klemme bag en af pedalerne (han efterlod sin kørersko i bilen), og at overlevelsescellen lå op ad autoværnet.
Det var første gang, en Formel 1-bil brød i brand efter en crash, siden Gerhard Berger (Ferrari) forulykkede under San Marinos Grand Prix 1989. I moderne Formel 1-biler er tanken lavet af brudsikker gummi, og alle slanger er forsynet med selvlukkende ventiler. Når Grosjeans Haas alligevel brød i brand, skyldes det, at 'benzinhullet' i venstre side løsrev sig, og at samlingen mellem tank og motor blev revet over. Begge lækager medvirkede til den voldsomme brand.
FIAs rapport lægger op til, at sikkerheden kan forbedres på en lang række punkter, og man fokuserer blandt andet på, at det skal gøres nemmere for kørerne at komme ud af havarerede biler, på autoværnenes design og placering og på forbindelsen mellem tank og motor.
Bortset fra brandskader på hænderne slap Grosjean uskadt fra den dramatiske ulykke. Han skal i denne sæson køre i den amerikanske IndyCar-serie, hvor hans Formel 1-chef, Gene Haas, længe overvejede at sponsorere ham. Men efter ulykken i Bahrain trak Haas sit udsagn om støtte tilbage.
»Han har kone og tre børn – jeg sagde til ham, at jeg ikke ville betale for, at han kunne køre ud og slå sig ihjel. Jeg kunne ikke klare at skulle stå over for en enke eller hans børn,« forklarer Haas ifølge amerikanske Racer.com.
Grosjean debuterer i IndyCar-serien 18. april i Alabama. Han havde oprindeligt lovet sin hustru Marion, at han ikke ville køre på de farlige oval-baner, men nu overvejer han at køre mindst et af seriens tre oval-løb.
