Michael Schumachers bagland er tvunget af omstændighederne.

For siden den syvdobbelte verdensmesters tragiske skiulykke for snart tre år siden er alle officielle detaljer om den 47-årige tyskers tilstand blevet holdt hemmelige. Indtil nu.

Det er sket i forbindelse med en retssag mod magasinet Bunte, der i december sidste år bragte en forsiden med MIchael Schumacher med den opsigtsvækkende overskrift: 'Han kan gå igen'.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sådan så forsiden af Bunte ud med den opsigtsvækkende historie om Michael Schumacher.
Sådan så forsiden af Bunte ud med den opsigtsvækkende historie om Michael Schumacher.
Vis mere

Schumacher-familien har trukket Bunte i retten, og det er her, at der er kommet oplysninger frem.

«Han kan ikke gå,« har Michael Schumachers advokat, Felix Damm, sagt ved landsretten i Hamburg, hvor sagen er gået i gang.

Det skriver flere tyske medier som eksempelvis Meedia.de.

Og det er første gang i de snart tre år siden skiulykken i de franske alper, at der er en konkret, officiel beskrivelse af, hvad Michael Schumacher kan eller ikke kan.

Bunte har hele tiden holdt fast i sin påstand, om at Michael Schumacher igen kan gå. Magasinets forklaring har lydt, at man hele tiden har påpeget, at den tidligere verdensmester udelukkende kunne gå med hjælp fra sine plejere.

Også det afviser advokaten Felix Damm i retten.

Allerede da Bunte skrev historien, tog Schumachers bagland skarpt afstand fra beskrivelserne. Hvilket også var usædvanligt, da man ikke ellers har kommenteret på de mange rygter.

Dengang sagde Michael Schumachers manager, Sabine Kehm:

»Desværre er vi på grund af nylige skriverier i pressen om, at Michael kan gå, desværre tvunget til at gøre klart, at det ikke er sandt,« sagde Sabine Kehm til Bild:

»Sådan nogle spekulationer er uansvarlige, fordi det er vigtigt at holde hans privatliv intakt på grund af de alvorlig skader, han er plaget af.«

Det var den 29. december 2013, at Michael Schumacher styrtede på ski og slog hovedet mod en sten. Herefter lå han i kunstigt koma i lige over fem måneder, inden han blev vækket. Siden blev han udskrevet fra hospitalet og bor i dag i familiens hus i Schweiz, hvor han er under døgnovervågning. Her kan du i øvrigt læse om, hvor flot hans børn klarer sig inden for sportens verden i dag.

Artiklen fortsætter under billedet...

Michael Schumachers manager, Sabine Kehm.
Michael Schumachers manager, Sabine Kehm. Foto: C4494/_Paul Zinken
Vis mere

Manageren Sabine Kehm antydede tidligere i år, at Michael Schumacher nok aldrig kommer til at vise sig offentligt igen. I forbindelse med en prisoverrækkelse sagde hun i juni på hans vegne:

»Vi ville nok alle have det bedre, hvis det ikke var mig, der stod her i aften, men at det i stedet var Michael, som kunne stå her og takke. Det er desværre umuligt. Desværre er det noget, vi alle må acceptere og lære at forholde os til.«

Vinder Schumacher-familien retssagen mod Bunte kan det ende med en erstatningssum i omegnen af 100.000 euro, cirka 750.000 kroner. Afgørelsen ventes af falde i midten af oktober.