Jo – det er ærgerligt, at der i år ikke er en dansker med Formel 1-feltet. Kevin Magnussens exit var ikke fortjent, men der er aldrig nogen, der har lovet, at Formel 1 skulle være fair.
Vi skal videre.
Med Christian Lundgaard eller Frederik Vesti er Danmark allerede på vej mod et comeback i kongeklassen, og indtil da kan vi glæde os over, at Formel 1 2021 tegner til at blive fantastisk spændende.
Efter søndagens Emilia Romagna Grand Prix i Imola er der ét sølle point mellem Lewis Hamilton (Mercedes) og Max Verstappen (Red Bull-Honda).
Der var ellers lagt op til en ny Mercedes-dominans. Lewis Hamilton dominerede 2020-sæsonen, og da man i princippet skal genbruge bilerne fra sidste år, lignede det en ny, historisk VM-titel til englænderen.
Men nu viser det sig, at feltet er langt tættere end forventet. Ved kvalifikationen her i Imola var de tre første – Hamilton og Red Bull-Honda kørerne Sergio Perez og Max Verstappen – dækket af mindre end 9/100 sekund. Og mellem Hamiltons pole position-tid og hans teamkammerat Valtteri Bottas på ottendepladsen, var der mindre end et halvt sekund.
Så tæt har det ikke været i ti år.
Hvorfor har den sæson, der lignede en Mercedes-walkover, udviklet sig til en klassisk gyser?
Det handler om en justering af Formel 1-reglementet, der uventet har ændret styrkeforholdet mellem Mercedes og konkurrenterne.
Her er en advarsel på sin plads: Nu bliver det nørdet (men på den gode måde).
Selvom 2021-bilerne i princippet er identiske med dem, der blev brugt sidste år, er der sket en række mindre ændringer. Bilsportsforbundet FIA har for eksempel justeret reglementet for bilernes bund marginalt – arealet foran baghjulene er reduceret en smule. Bunden på en Formel 1-biler skaber en betydelig del af den samlede downforce, og der er som udgangspunkt to designprincipper, der kaldes high-rake og low-rake.
Det handler om frihøjden – afstanden mellem bund og bane – og det handler om millimeter.
Med high-rake-princippet øges frihøjden mellem for- og baghjul – afstanden mellem bund og bane er altså størst bagtil. Det giver mere luft under bilen, og jo mere luft, jo mere undertryk kan bundens avancerede udformning skabe.
Low-rake bilerne har omtrent same frihøjde fra front til bagende. Til gengæld er bilerne længere, så der populært sagt er mere bund (men mindre luft) til at skabe downforce. Den længere bil giver samtidig mulighed for at skabe mere downforce med den luft, der passerer over bilen, for her er der et større areal, der kan udnyttes.
Indtil nu har Mercedes satset på relativt lange low-rake-designs, mens for eksempel Red Bull, Ferrari og Alpine traditionelt bygger high-rake-biler.
Og det er her, de nye regler for bundens udformning bliver afgørende: High-rake-bilerne hæmmes mere end low-rake-bilerne af de nye dimensioner på bunden.
Man kan ikke bare ændre et high-rake-design til low-rake. Aerodynamikken omkring en Formel 1 er et kompliceret samspil mellem en lang række komponenter, der hver især indvirker på downforce, dækslitage, brændstofforbrug og mere.
Der handler om meget små marginaler, men i en sport, hvor der som her i Imola er 9/100 sekund mellem de tre første i kvalifikationen, er de afgørende.
Og det ser ud til at gøre 2021 til en klassisk Formel 1-sæson.
