Ferrari-køreren Sebastian Vettel har åbnet op om én af sine store helte, Michael Schumacher.
Det har han gjort i et interview med tyske Sport Bild.
Her er Sebastian Vettel, der har vundet fire Formel 1-titler, blevet spurgt ind til, hvordan Sebastian Vettel husker Michael Schumacher - én af de helt store legender i motorsportens historie.
Og her lægger han ikke skjul på de positive gloser om sin ven, som han kender fra Formel 1-verdenen.

»Han var meget grundig og omhyggelig, da han var på Ferrari. Det er klart, at Michael også var så succesfuld på grund af hans måde at arbejde på. Og det smitter selvfølgelig af på andre,« fortæller Vettel.
Sebastian Vettel mener også, at Michael Schumacher aldrig har været typen, der praler op om sin succes.
Succesen er mere noget, folk har påpeget, mener Vettel.
Og det er også én af grundene til, at Michael Schumacher har betydet - og stadig gør det - så meget for 31-årige Sebastian Vettel.

»Michael var min store rollemodel, og han er det stadig på en særlig måde i dag.«
Michael Schumacher er fortsat i gang med sin genoptræning, efter han i 2013 var udsat for en voldsom skiulykke.
Siden har det været meget sparsomt med oplysninger om, hvordan Michael Schumachers helbred er.
Offentligheden ved dog kun, at Michael Schumacher opholder sig i familiens hjem nær Genevesøen i Schweiz, hvor genoptræningen formentlig foregår.