Christian Lundgaard er rykket et skridt nærmere drømmen om Formel 1. Og kører lige nu stærkt i sin første Formel 2-test i år.

Således er danskeren både blevet forfremmet internt hos Alpines, tidligere Renault, Formel 1-team. Men han er også startet godt ud i sin første test i Art Grand Prix' Formel 2 racer, hvor danskeren var tredjehurtigt, da mandagens test var overstået.

Det tegner derfor godt for danske Lundgaard med de store Formel 1-ambitioner.

Samtidig har den 19-årige dansker fået en langt vigtigere rolle i Alpine Formel 1-team i denne sæson.

Det fortæller Alpines nye teamchef Davide Brivio ifølge mediet Motorsport.com.

»Christian er en af vores virkelig gode kørere fra akademiet – et akademi vi er meget stolte over, og stole over de unge kørere. Vi har udviklet. Men Christian får en rolle (hos F1-teamet, red.), siger han og fortsætter:

»Han kommer til at køre løbsimulationer og i vores simulator undervejs i sæsonen.«

Dermed får Christian Lundgaard langt flere timer i Alpines hovedkvarter i Endstone, England, hvor den højteknologiske Formel 1-simulator står.

Her skal den unge dansker køre vigtig data ind til Formel 1-teamet, der har Fernando Alonso og Esteban Ocon i bilerne.

Davide Brivio fortæller dog, at Christian Lundgaards vigtigste opgave bliver at skabe et topresultat i Formel 2.

»Hans vigtigste mål er at gøre det bedst muligt i Formel 2, men vi holder et øje med ham, og vi følger ham meget tæt. Han er en af de unge kørere, som vi har store forventninger til, så derfor bruger vi ham i simulatoren,« siger Davide Brivio.