Boligejerne står til at kunne tage Joakim von And-agtige karbade i friværdi-guld i år.
Nationalbanken opjusterer nemlig sin boligprognose kraftigt og forventer nu, at huspriserne vil stige hele 9,7 procent i år.
Det er mere end en tredobling af Nationalbankens seneste prognose fra december, hvor banken vurderede, at huspriserne ville stige med 3,1 procent i år.
»Det går meget stærkt med at få solgt boliger, der kommer til salg. Og vi ser en meget positiv udvikling på boligmarkedet. I hvert fald set med eksisterende boligejeres øjne,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.
Hun tilføjer, at udviklingen blandt andet er drevet frem af fortsat lave renter, udsigt til stigende beskæftigelse og fremgang i økonomien.
Samtidig har coronapandemien betydet, at mange danskere har haft tid at udleve drømmen om at skifte bolig, og det har sat ekstra gang i efterspørgslen, påpeger Lise Nytoft Bergmann.
Nationalbankens prognose betyder, at et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter, som ifølge Nordea kostede 2.024.000 kroner i 2020, vil stige til en pris på 2.220.000 kroner i løbet af i år.
En helt almindelig husejer vil altså kunne lægge solide 196.000 skattefri kroner til friværdien i år, hvis Nationalbankens prognose holder stik.
I dyre områder som København By, hvor et almindeligt hus – ifølge tal, som Boligsiden.dk har trukket for B.T. – ved årsskiftet 2020/2021 kostede omkring 5,67 millioner kroner, kan husejerne se frem til et boost af friværdien på 550.000 skattefri kroner i år.
Nationalbankens melding vil sikkert få champagnepropperne til at springe i mange hjem.
Men hvad med boligskatterne? Stiger de også, når boligen bliver mere værd?
Lige nu sidder Vurderingsstyrelsen under Skatteministeriet og arbejder på de nye offentlige vurderinger af ejendomme, der skal ligge til grund for den fremtidige skattebetaling, som træder i kraft med boligskattereformen 1. januar 2024.
De første boligejere vil ifølge Vurderingsstyrelsen modtage den nye vurdering til sommer, men de skal ikke frygte, at den voldsomme prisvækst og højere offentlige vurderinger vil beskatte dem fra hus og hjem.
Faktisk kunne de ventede prisstigninger i år ikke falde på et meget mere gunstigt tidspunkt for eksisterende boligejere set ud fra et skattemæssigt perspektiv, forklarer Lise Nytoft Bergmann.
»Det er en fordel for de eksisterende boligejere, hvis de store prisstigninger kommer op til skattereformen i 2024. Det betyder nemlig, at de får en større skatterabat, end hvis de store prisstigninger først var kommet på den anden side af 2024.«
Det er lidt teknisk, men det skyldes, at politikerne bag boligskattereformen har sikret, at boligejerne i 2024 får en skatterabat, der sikrer, at ingen boligejere skal betale mere i boligskat ved overgangen til de nye regler i 2014, end de gør med de nuværende regler.
Hvis boligpriserne er braget i vejret frem mod 2024, er det nye boligbeskatningssystem samtidig indrettet, så den procentvise skattebetaling bliver sat tilsvarende ned, så danskernes ejendomsskat – også kaldet grundskyld – ikke stiger ved overgangen til det nye system i 2024.
For eksempel forventer Skatteministeriet, at grundskyldspromillen – den skat, man betaler af den grund, ejendommen ligger på – vil falde fra 34 til blot 9,1 promille i Københavns Kommune i 2024. Så selvom grunden er steget i værdi, skal den gennemsnitlige husejer altså ikke betale mere i skat af den i 2024.
Efter prisfesten i år forventer Nationalbanken mere moderate prisstigninger på 3,0 procent i 2022 og 2,3 procent i 2023.
