Budkrige, lange køer til fremvisninger og til salg-skilte, der bliver hevet hurtigere op af jorden, end der bliver banket nye ned.
Går det for stærkt på boligmarkedet, og er den hektiske aktivitet ved at fylde en ny boligboble med varm luft?
Finanstilsynet bemærker, at ejerlejligheder i især København og andre større byer er steget så meget og så hurtigt, at der er risiko for prisfald i horisonten.
Alene det seneste år – hvor alle økonomer ellers forudså massive prisfald som følge af coronakrisen – er ejerlejligheder i København steget med knap 12 procent.
Det vækker også bekymring hos blandt andre økonomiprofessor Jesper Rangvid, der stod i spidsen for at afdække årsagen til finanskrisen og boligboblen i nullerne.
Han udtalte for nylig til Berlingske, at han ser tegn på, at priserne delvist drives frem af spekulation:
»Ligesom vi før finanskrisen hørte historier om folk, som købte lejligheder i ren spekulation, hører vi også historier nu.«
»Det er ikke et godt tegn, i forhold til om der er en boble, hvis folk begynder at handle på, at de tror, at priserne stiger. Det er på ingen måde beroligende, når der begynder at komme den slags historier.«
Politikerne på Christiansborg har efter finanskrisen flere gange strammet reglerne for boliglån for at forebygge bobledannelse og risikabel gældsætning af boligejerne.
Det skete senest i 2018, hvor boligkøbernes- og ejernes adgang til risikable flekslån og afdragsfrie lån blev begrænset.
Men selvom advarselslamperne er begyndt at blinke, afviser et massivt flertal på Christiansborg af tøjle de aktuelle prisstigninger med nye indgreb, viser en rundringning til partierne, som B.T. har foretaget.
Hverken Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, De Radikale, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance eller Nye Borgerlige ser noget behov for at stramme skruen over for boligejerne- og køberne.
»Vi ser ikke noget behov for politiske tiltag. Og vi bider mærke i, at Finanstilsynet ikke har efterlyst indgreb eller ændrede regler,« siger Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen.
I Venstre er boligordfører Heidi Bank enig med de eksperter, der påpeger, at vi kan være på vej mod en ny boligboble i især København.
Men hun mener ikke, at de voldsomme prisstigninger skal holdes nede ved at stramme reglerne for lån til boligkøb, men ved i stedet at øge udbuddet af ejerboliger.
»Man skal forstå, at rigtig mange borgere ønsker at få en ejerbolig i København og andre større byer. Det kræver, at der kommunalt i de store byer er en villighed til fra politisk hold til at give plads til, at en større del af boligmassen bliver ejerboliger i stedet for lejeboliger. Det vil holde prisstigningerne nede,« siger hun.
Hos Dansk Folkeparti mener finansordfører René Christensen, at det vil være gift for den coronaramte samfundsøkonomi, hvis politikerne strammede grebet om boligmarkedet lige nu.
»Det giver noget optimisme, at der er gang i boligmarkedet. Vi har brug for, at danskerne bruger nogle penge, så vi får gang i samfundet igen. Det vil være rigtig skidt at skabe usikkerhed om boligejernes økonomi nu, for så begynder folk at holde på pengene. Så der er ikke brug for, at vi strammer skruen,« siger han.
Politikernes klare nej til at gribe ind betyder, at boligejerne kan se frem til at sove sig til store gevinster igen i år.
En gennemsnitlig parcelhusejer i Danmark vil ifølge Nordeas seneste prognose kunne lægge yderligere 5,7 procent – svarende til 116.000 skattefri kroner – til friværdien i år.
Og i dyre områder som København By, hvor et almindeligt hus – ifølge tal som Boligsiden.dk har trukket for B.T. – ved årsskiftet kostede omkring 5,67 millioner kroner, kan husejerne se frem til et boost af friværdien på over 320.000 skattefri kroner i år.
SFs boligordfører, Halime Oguz, var for nylig ude med et forslag om at lempe kreditkravene til boligkøberne, så folk med jævne indkomster som sygeplejersker og politibetjente kan få råd til at låne til en ejerbolig i København.
SF trak imidlertid hurtigt forslaget tilbage, efter Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, pandede forslaget ned, som han kaldte 'en alvorlig intellektuel fejl'.
Lempede låneregler vil nemlig blot vil føre til endnu højere priser og dermed gøre det sværere at komme ind på boligmarkedet for førstegangskøbere.
