Lyt til artiklen

Da Anders Jørgensen tog sit første kviklån i 2013, skulle der bare tre klik til, før der stod 4.000 kroner på hans konto.

Hans umiddelbare problem var løst. Men Anders' liv var med ét forandret. Det var en øjenåbner, men også en fatal en af slagsen, når man samtidig var ludoman.

45-årige Anders Jørgensen endte med at tage det ene lån for at betale af på det andet, da han ikke var i stand til at afdrage dem. Samtidig spillede han for mellem 10.000-15.000 kroner op om måneden.

Sådan fortsatte den onde spiral. Det kulminerede med en gæld på en kvart million kroner, og han blev smidt ud af sin kæreste gennem flere år. En historie, som han tidligere har delt med B.T.

Anders Jørgensen indrømmer, at han i bund og grund godt vidste, hvad han gik ind til. Men det var for nemt og for tillokkende for en ludoman at tage et kviklån.

Derfor er han rigtig glad for Folketingets aftale omkring kviklån, som blev vedtaget torsdag.

I aftalen er der blandt andet sat et renteloft på 35 procent i ÅOP. Derudover har politikerne indført et forbud mod markedsføring af kviklån på tv i sammenhæng med spil og gambling.

Som ludoman var sidstnævnte et kæmpe problem for Anders Jørgensen.

»Det er super, at der er blevet sat nogle klare rammer for, hvornår man må reklamere for kviklån. Det vil helt sikkert hjælpe på, at folk ikke ender som mig,« siger han og fortsætter:

»Det er simpelthen for nemt, at man på fem minutter kan låne 3.000-4.000 kroner og spille dem på en Liverpool-sejr.«

Anders Jørgensen er overbevist om, at den nye aftale havde gjort en forskel for ham.

Han håber dog, at der med tiden bliver tilføjet, at der kommer en betænkningstid eller en fortrydelsesperiode op til syv dage, hvor man kan droppe sit kviklån.

»Ludomanien var årsagen til, at jeg tog kviklån. I min situation skulle jeg bare bruge pengene, og så er man ligeglad med, hvad der står, det koster.«

I dag er Anders Jørgensen kommet ludomanien til livs og forventer at blive gældsfri i 2020.

B.T. har også været i kontakt med Forbrugerrådet Tænk, der helt overordnet er tilfredse med aftalen.

»Vi har hele tiden sagt, at vi gerne så et renteloft på 20 procent, men samlet set synes vi egentlig, det er en fin løsning,« siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen.

Han og Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at man bør forbyde kviklån.

»Med den nye ramme, der er sat, handler det for virksomhederne om at være dygtige til at lave en forretning frem for at udnytte forbrugerne.«

Også økonomiekspert Carsten Linnemann fra programmet 'Luksusfælden' mener, at det er en god start.

»Jeg tror, det bliver svært at få en meget bedre aftale, men nu er der i det mindste en form for bevidsthed om, hvad ÅOP er for en størrelse, siger han og fortsætter:

»Jeg tror, de deltagere, vi har i Luksusfælden, får problemer alligevel, og for ‘almindelige mennesker’ er 35 procent i ÅOP stadig voldsomt.«

Linnemann mener, at man bør se i kreditorernes retning og gøre mere ud af at granske låntageres økonomi. Dermed bliver der ikke udstedt lån, som i første omgang aldrig var realistiske at få indfriet.