Det er ikke kun koncerter og restauranter, der oplever at miste kunder, efter coronavirussen har indtaget Danmark. Det gør taxa-branchen, der blandt andet fragter gæster til og fra spille- og spisestederne, også.
Rejseaktiviteten er simpelthen faldet. Det mærker taxaeslskabet 'DRIVR' i hvert fald.
Derfor tager selskabet nye tiltag i brug for at lokke kunder til butikken.
Fra i morgen, tirsdag d. 10. marts, sænker de priserne på taxaturen.
Prisen bliver sænket med 50 pct. per kilometer resten af marts.
»Booker man en tur i vores app, får man en fast, lav pris med 50 pct. rabat på kørte kilometer. Tilbuddet gælder for alle,« siger Marc Larsen, Marketingschef i DRIVR:
Men DRIVR har også taget andre tiltag.
De vil optimere rengøringen af bilerne, og der vil fremadrettet være håndsprit i alle biler til både passagerer og chauffører. Ligesom DRIVR også vil være opmærksomme chaufførernes helbred dagligt.