En soyamarineret laks, der er blevet solgt i flere supermarkedskæder, kaldes nu tilbage af koncern.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en meddelelse.

Heri fremgår det, at det er Carmo Food Nordic A/S, som tilbagekalder soyalaks i stykker på grund af opsvulmede og bulede pakker. Også kaldet bombage.

Fejlen i produkterne kan være et tegn på uønskede bakterier.

Laksen er solgt i Kvickly, SuperBrugsen og Irma i hele Danmark.

Det er følgende information, du som forbruger skal tjekke, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har købt laksen.

  • Fiskerøgeriet Soyalaks i stykke

  • Nettoindhold: 200g

  • Produktionsdato: 06.05.2021

  • Bedst før dato: 25.05.2021

  • Lot nummer: 12018

  • EAN: 5707735933355

Du kan enten vælge at returnere laksen til den butik, hvor du har købt produktet. Du kan også smide det i skraldespanden.