Det plejer at være god latin at betale enhver sit og undgå gæld til det offentlige.
Men det er ikke nødvendigvis en god idé for alle boligejere, der skylder boligskat til det offentlige, at betale den. Det vender vi tilbage til. Først lidt baggrund:
Siden 2018 har boligejerne været tvunget til at indefryse de årlige stigninger i ejendomsskatten også kaldet grundskylden, som er den skat, kommunen opkræver af grundens værdi. Ordningen blev indført for at frede boligejerne, indtil boligskattereformen skulle være trådt i kraft i år.
Reformen er som bekendt blevet udskudt til 2024, og derfor har et politisk flertal givet boligejerne mulighed for fra 1. maj i år at betale den indefrosne boligskattegæld via Borger.dk, så det nu er frivilligt, om man vil skubbe en boligskattegæld foran sig eller ej.
Og der kan være tale om ganske betydelige beløb for navnlig husejere i hovedstadsområdet. En gennemsnitlig boligejer i København har ifølge Finans.dk fået indefrosset 22.400 kroner i ikkebetalt grundskyld i perioden 2018-2021.
Og frem til 2024, hvor den nye boligskattereform ventes at træde i kraft, vil den indefrosne grundskyld stige til i alt 39.400 kroner, hvis den københavnske boligejer ikke foretager sig noget.
I perioden 2018-2024 er indefrysningen rentefri. Derefter vil den samlede indefrosne grundskyld blive forrentet med en årlig rente svarende til gennemsnitsrenten på alle realkreditobligationer. I dag ligger den rente på knap 0,5 procent.
Skal man så betale ved kasse ét, eller er det økonomisk set klogere at lade gælden ligge hos det offentlige, selv om der løber renter på efter 2024?
Hvis man har penge på kontoen og bare ikke bryder sig om at skylde penge væk, er det bare om at få betalt ved kasse et via Borger.dk.
Chefkonsulent i revision- og konsulenthuset BDO Henning Boye Hansen peger over for Finans.dk også på, at det er en god idé at få gælden ud af verden i disse situationer:
- Hvis man i forvejen betaler negativ rente af indeståender i banken. Så sparer man nemlig renteudgiften på opsparingen i banken.
- Fra 2024 bør alle, der har overskydende penge stående i banken, betale boligskattegælden, fordi gælden fra det tidspunktet bliver tillagt renter år efter år.
- Også de, der ikke har penge på kontoen, bør betale, hvis deres lånerente i banken er mindre end den rente, der efter 2024 skal betales af boligskattegælden (det er dog ikke særlig sandsynligt, at lånerenten i banken er lavere end renten på boligskattegælden).
Og så er der alle dem, hvor det slet ikke kan betale sig at betale boligskattegælden:
- Det gælder for eksempel, hvis man har anden og dyrere gæld, for eksempel et eksisterende bil- eller forbrugslån.
- Og er man på vej til at optage et tillægslån i boligen, et billån eller lignende kan det heller ikke betale sig at betale den langt billigere gæld af til det offentlige.
»Er der derfor andre ting, man hellere vil prioritere i budgettet og ellers har en fornuftig økonomi, giver det fin mening at køre videre med indefrysningen,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig til Finans.dk.
Det er dog ikke alle steder i landet, at boligejerne har fået indefrosset stigende grundskyld siden 2018. I 25 kommuner er grundskylden slet ikke steget siden 2018, og i 39 kommuner er den steget med under 5.000 kroner.
Den dag, boligen sælges, skal den indefrosne grundskyld betales.
