Det har aldrig været dyrere at hælde mælk på Guldkornene eller komme smør på brødet i Danmark. I oktober ramte priserne for mælk og smør det højeste niveau nogensinde i supermarkederne, viser tal fra Danmarks Statistik.

»Det er varer, som alle husholdninger har i køleskabet. Det er meget usædvanligt med store prisstigninger på den slags basisvarer.«

Sådan lyder vurderingen fra Bruno Christensen, ekspert i detailhandel.

Prisen for smør er steget med 33 pct. siden 2014 og steg fra september til oktober i år med 8,5 pct. Helt konkret kostede en pakke Lurpak med 250 g i 2014 eksempelvis 20,95 kr. i en række supermarkeder. I dag koster den 26,95 kr.

En pakke Lurpak-smør er steget fra 20,95 kr. til 26,95 kr. siden 2014.
En pakke Lurpak-smør er steget fra 20,95 kr. til 26,95 kr. siden 2014. Foto: Allan Lundgren
Vis mere

I 2015 blev mælkepriserne presset kraftigt ned. Der kostede den billigste liter mælk 4,50 kr. i flere supermarkeder. I dag koster den billigste liter mælk 7,95 kr.

»Normalt er smør og mælk varer, supermarkederne har brugt i priskrige og sænket priserne på. Noget tyder på, at det ikke er detailhandelen, der sætter priserne i øjeblikket,« siger Bruno Christensen.

Og det er det heller ikke udelukkende, forklarer Niels Ole Nielsen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer.

»Det er jo først og fremmest supermarkederne, der bestemmer den pris, kunderne betaler, men det her er også en reaktion på, at markedsprisen på smør i EU og resten af verden ligger på et niveau, som aldrig er set før,« siger han og forklarer:

Mælkepriserne sætter rekord efter prisstigning gennem flere år.
Mælkepriserne sætter rekord efter prisstigning gennem flere år. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»I starten af 2017 satte smørprisen rekord med 4.400 euro for et ton smør. Siden har prisen ligget mellem 4.500 og 7.000 euro pr. ton.«

Det betyder, at indkøbspriserne for supermarkederne er steget. Men det er måske ikke hele forklaringen, mener Niels Ole Nielsen.

»Der er jo ingen, der ved, hvad supermarkederne betaler, og i nogle tilfælde har man lange kontrakter med fastsatte indkøbspriser. Så supermarkederne kan også have tænkt: 'Det kan godt være, det koster lidt mere at købe ind, men det kan også være, vi skal tjene lidt mere på at sælge det',« siger han.

De stigende mælkepriser er endnu mere bemærkelsesværdige. Mælk har ad flere omgange været det fremmeste våben i supermarkeders priskrige, hvor selv de mindste sænkninger af prisen i ét supermarked har medført prisfald i alle de andre.

»Men under sidste priskrig på mælk fik mælkebønderne en del sympati fra befolkningen, fordi de led under de prisfald. Så det er måske ikke så populært med priskrige på mælk længere,« siger Niels Ole Nielsen.

I Coop, der driver Fakta, SuperBrugsen, Irma og Kvickly, afviser man, at prisstigningerne på nogen måde sker for at øge indtjeningen.

»I det her tilfælde er prisstigningerne et spejl af udviklingen på råvarepriserne og dermed de priser, vi betaler i indkøb,« siger Jens Juul, pressechef i Coop, og uddyber:

»Vi er i et marked med ekstremt hård konkurrence på prisen, så det ville ikke være muligt at hæve prisen på en vare for at lave en ekstra profit.«

Ifølge Bruno Christensen kan de nu historisk høje priser give anledning til, at smør og mælk på sigt bliver en ny slagmark i supermarkedernes priskrig.

»Der skal ikke mere til, end at én kæde sænker priserne. Så starter vi forfra.«