Danskerne betaler i disse dage rekordhøje priser for mælk og smør i supermarkedet. Priserne har været stigende gennem flere år, og i februar satte mælkepriserne endnu en gang rekord.
Supermarkederne har forklaret, at priserne stiger, fordi de selv betaler mere for mælken. Men den forklaring sår en rapport nu tvivl om.
For mens mælkeproducenterne rigtigt nok fik stadig mere for deres mælk i 2016 og 2017 – hvor priserne på mejeriprodukter også steg markant i supermarkederne - skete der pludselig noget i 2018.
Den pris, mælkeproducenterne fik for deres mælk, faldt med fem procent.
Alligevel fortsatte priserne for mælk og smør med at buldre opad i supermarkederne med henholdsvis 6,8 og 9,3 procent i 2018, viser tal fra Danmark Statistiks prisindeks.
»Det her handler om en øget avance i supermarkederne. De benytter sig af muligheden for at tjene lidt flere penge,« siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet:
»Vi ser jo, at når prisen på mælk stiger, så stiger prisen på mælk i supermarkederne ret hurtigt. Men når prisen på mælk falder, så falder prisen ikke ret meget i supermarkederne, og der går meget længere tid, før priserne så rent faktisk falder,« siger han og slår fast:
»Reelt handler det om, at de holder prisen på et højt niveau.«
Supermarkederne benægter, at de tjener fedt på at lave en mælke-fidus. Deres forklaring vender vi tilbage til.
I Forbrugerrådet Tænk er man ikke overrasket over, at forbrugerne skal betale konstant stigende rekordpriser, selvom råvareprisen for mælk faldt i 2018.
»Supermarkederne har altid haft svært ved at sænke priserne, når deres omkostninger falder. Der ender det med, at forbrugerne betaler overpriser,« siger Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
»Det her er jo et pris-trick. Når landmændenes priser stiger, siger supermarkederne, at forbrugerne må betale mere. Men når landmændenes priser falder, så siger de ikke: 'Vores omkostninger er faldet – kom ind og få det billigere'. Så længe der ikke er noget supermarked, der sænker prisen på mælk, har alle det jo dejligt.«
Han mener, det er bemærkelsesværdigt, at konkurrencen ikke er hårdere:
»Det er i hvert fald interessant at se, at stort set alle i branchen er i stand til at lave det her trick med at holde priserne oppe.«
Coop afviser, at de tjener fedt på at hæve priserne, mens de selv får mælken billigere.
»Vi betalte højere priser til mejerierne i 2018, end vi gjorde året før, og det er det, der afspejler sig i forbrugerpriserne. Indkøbspriserne skiftede gennem året – der var også dyk i perioder – men samlet set har vi betalt mere i 2018 end året før,« siger pressechef Jens Juul Nielsen.
Henning Otte Hansen mener ikke, at det er sandsynligt, at mælkeproducenterne sælger mælken billigere til Arla, der så tjener kassen på at hæve priserne, når de sælger det videre til supermarkederne.
»Det, som Arla tjener, det kan de ikke snyde landmændene for. Det er nemmere for supermarkederne at hæve avancen,« siger Henning Otte Hansen:
»Jeg vil ikke beskylde nogen for at lyve, og jeg kan ikke se deres regnskaber. Men det er tankevækkende, at deres argument om at hæve priserne for kunderne gælder, når de stiger, men ikke gælder, når mælkeproducenternes priser falder.«
Hos Arla er svaret en smule kryptisk, da B.T. spørger til, hvem der tjener fedt på mælken i disse dage.
Arla sender en e-mail med tre punkter. I det første skriver pr-chef Jesper Skovlund, at Arla ikke bestemmer prisen i butikkerne.
Så skriver han, at de stigende priser i prisindekset også er en konsekvens af, at danskerne køber dyrere mælkeprodukter.
Og som direkte svar på spørgsmålet: Hvorfor betaler forbrugerne mere, når producenternes mælkepriser faldt i 2018?:
»Der er ikke en 1:1-sammenhæng mellem Arlas afregningspris til andelshaverne og priserne i butikkerne.«
»Afregningsprisen til andelshaverne er først og fremmest bestemt af udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet.«
»Den fastsættes ud fra en afregningsmodel, som landmændenes repræsentantskab bestemmer, og som Arlas bestyrelse hver måned anvender for at justere prissætningen på mælken.«
»Mælkens pris på hylderne fastsættes af butikkerne,« skriver Arla.
B.T. har også været i kontakt med Salling Group for at spørge til de stigende priser. De er ikke vendt tilbage.
