Hvis du udnytter muligheden fuldt ud i 2021, kan du få 15.000 kroner tilbage i skat.
Er I to voksne i husstanden, kan I score 30.000 kroner sammenlagt.
Men fra 2022 ser det beløb – som minimum – ud til at falde til 4.675 kroner pr. person og 9.350 kroner for et par.
Og går det, som flere politiske partier ønsker, ender du med at gå fra 30.000 kroner i år til et rundt nul i 2022.
Det er naturligvis den enormt populære boligjobordning, vi taler om – i folkemunde kendt som håndværkerfradraget.
Her kan du trække f.eks. håndværksydelser, børnepasning og rengøringshjælp fra i skat.
En ordning, som har eksisteret i forskellige udgaver siden 2011, og som knap 500.000 danskere hvert år gør brug af ved at trække forskellige ydelser fra i forbindelse med årsopgørelsen.
I 2021 er den ordning hævet kraftigt for at bidrage til at sparke gang i dansk økonomi, så du altså kan få i alt 15.000 kroner tilbage i skat, hvis du udnytter ordningen fuldt ud, viser beregninger fra Danske Bank.
Torsdag foreslog regeringen så i sit udspil til den kommende finanslov, at den ordning skal tilbage på det 'gamle', lavere niveau.
For støttepartierne Enhedslisten, Radikale Venstre og SF er det ikke nok. De vil helt afskaffe den populære ordning.
Finansminister Nicolai Wammen (S) sagde følgende om boligjobordningen, da han præsenterede regeringens finanslovsudspil mandag:
»Sidste år skruede vi gevaldigt op for boligjobordningen. Det har været med til at få folk i arbejde. Nu fjerner vi det løft, fordi situationen er en anden. Nu kommer det tilbage til normalt niveau,« sagde Nicolai Wammen og fortsatte:
»Så har jeg godt set, at der er partier, der gerne ser, at boligjobordningen helt fjernes. Det må de så tage med til de kommende forhandlinger.«
De primære argumenter for at mindske eller fjerne boligjobordningen er, at det er en ordning, som blev indført for at sikre vækst i håndværksbranchen – en branche, som i dag er inde i så voldsom vækst, at der er tegn på overophedning.
Priserne er steget kraftigt på byggematerialer det seneste år, og ifølge Danske Bank siger 43 procent af byggevirksomhederne nu, at de mangler arbejdskraft, fordi de har så travlt.
Derfor anser flere partier nu boligjobordningen som værende overflødig.
»Det var forventeligt, at regeringen lægger op til at mindske det her fradrag, og det er jo en politisk prioritering,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank:
»Det siger da sig selv, at der vil være nogle, der ærgrer sig over det, fordi det reelt er gratis penge. Det kan godt være, at det måske kan få nogle til at fravælge rengøringshjælp, hvis boligjobordningen helt bliver afskaffet, men om det vil gøre nogen stor forskel i forhold til byggeprojekter, tvivler jeg måske mere på.«
Omkring 500.000 danskere bruger hvert år boligjobordningen. I 2020 gav det danskerne en samlet gevinst på 800 millioner kroner i skattefradrag.
Enhedslisten, SF og Radikale Venstre vil hellere bruge de 800 millioner kroner på andre ting – folkeskolen og klimaindsatser er nævnt som områder, hvor partierne mener, pengene gør mere gavn.
