Mens coronakrisen og nedlukningen har lagt julehumøret i dybfryseren i restaurationsbranchen og store dele af oplevelsesøkonomien, er der brede smil på et glohedt boligmarked.
Hussalget i november steg med hele 50 procent sammenlignet med samme måned sidste år hos ejendomsmæglerkæden Home, og sælgerne får rekordhøje priser for deres mursten.
»Det er vilde tider,« som Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent hos Home, udtrykker det.
Han tilføjer, at corona-året 2020 tegner til at blive det måske mest opsigtsvækkende år nogensinde på boligmarkedet.
For stik imod samtlige økonomers forudsigelser i foråret, da coronaen sendte chokbølger gennem verdensøkonomien, er boligpriserne ikke faldet, men steget. Meget.
Alene siden februar, hvor Danmark registrerede det første coronatilfælde hos en hjemvendt skiturist, og frem til og med november er et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter steget med 128.000 kroner fra 2.021.000 kroner til 2.149.000 kroner. Det viser beregninger fra Nordea på baggrund af nye tal fra Boligsiden.dk.
En gennemsnitlig husejer har altså kunnet sy 14.000 skattefrie friværdikroner ind i pudevåret om måneden i de ni måneder, som coronakrisen foreløbigt har varet.
»Man må bare sige, at boligmarkedet har været den helt store overraskelse i 2020,« siger boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.
Prisstigninger dækker imidlertid over store regionale forskelle.
Husejerne i København By er de helt store vindere, mens nordjyderne omvendt har set svagt faldende priser.
»Det er uhyre populært at bo i København, og det har coronakrisen ikke ændret ved. Priserne er steget med 10,8 procent de seneste ni måneder under covid-19, og det har forgyldt de lokale husejere,« siger Lise Nytoft Bergmann.
Da husene i forvejen er dyre i København, betyder det nemlig, at en gennemsnitlig husejer her har scoret en gevinst på hele 63.000 kroner om måneden eller samlet hele 568.000 kroner siden februar. Skattefrit.
Og prisfesten fortsætter næste år, forudser Nationalbanken i en spritny prognose, som banken udsendte onsdag.
Her fordobler Nationalbanken nu næsten sit skøn for prisudviklingen næste år. I september vurderede Nationalbanken, at huspriserne ville stige med moderate 1,6 procent i landsgennemsnit næste år. Nu lyder prognosen på 3,0 procent.
Det er ifølge Nationalbanken navnlig de meget lave renter kombineret med et lavt udbud af boliger, der sender priserne på himmelflugt.
Det er nu ikke, fordi der ikke bliver sat boliger til salg. Køberne støvsuger bare hylderne for varer, hurtigere end mæglerne får nye boliger ind. Og det kan blive en selvforstærkende tendens med endnu højere priser til følge, forklarer Lise Nytoft Bergmann.
»De stigende priser og det lave udbud kan få potentielle boligkøbere til at slå til nu, fordi de kan se, at boligerne bare stiger måned efter måned. Og det vil sende priserne yderligere op, når nogle, der ellers ville have ventet lidt, også slår til.«
De stigende friværdier giver boligejerne en solid økonomisk polstring, som eksempelvis kan omsættes til at forsøde pensionisttilværelsen med et billigt lån i murstenene, påpeger Lise Nytoft Bergmann.
Hvis man er forholdsvis nyslået boligejer, kan man eksempelvis bruge den stigende friværdi i boligen til at optage et tillægslån med lav realkreditrente, som man så kan bruge til for eksempel boligforbedringer eller til at betale sit dyrere boligbanklån ud.
»På den måde kan man så komme til at sidde billigere i huset og få lidt mere luft i budgettet,« siger Lise Nytoft Bergmann.
Nordea forventer prisstigninger på omtrent samme niveau som Nationalbanken næste år.
