Når danskerne springer ind i det nye år klokken 24 den 31. december, lander de i et 2021, der økonomisk tegner ganske lyst.

Trods coronakrisen kan danskerne nemlig se frem til pæne lønstigninger, stigende boligpriser og fornuftige afkast på deres pensionsopsparinger.

B.T. har sammen med cheføkonom i Danske Bank Las Olsen kigget i krystalkuglen og i de økonomiske prognoser fra blandt andre Nationalbanken og Finansministeriet.

Her kan du læse, hvordan din privatøkonomi ventes at blive i 2021.

Cheføkonom hos Danske Bank Las Olsen.
Cheføkonom hos Danske Bank Las Olsen. Søren Bidstrup

Her er din løn

»Der er udsigt til reallønsfremgang, men ikke i helt samme takt, som vi så i årene op til coronakrisen. Men der er udsigt til fremgang trods krisen, og det er væsentlig bedre end efter finanskrisen, hvor der var nogle virkeligt dårlige år med reallønsnedgang,« siger Las Olsen.

Helt almindelige danske lønmodtagere som eksempelvis timelønnede i industrien vil ifølge Nationalbankens prognose få en lønstigning på to procent næste år. Samtidig forventer Nationalbanken, at forbrugerpriserne kun vil stige med 0,9 procent, og det betyder, at reallønnen stiger omtrent en procent.

Danske Bank er på linje med Nationalbankens prognose.

For en lønmodtager med en årsindkomst på 400.000 kroner før skat svarer det – ifølge beregninger, som Danske Bank har foretaget for B.T. – til, at man reelt får cirka 1.800 kroner mere efter skat og inflation til forbrug næste år.

Danskerne kan se frem til realønsfremgang i 2021.
Danskerne kan se frem til realønsfremgang i 2021. Bax Lindhardt

Las Olsen bemærker, at det har stor indflydelse på husholdningsbudgettet, om man er ryger eller ikke-ryger. En stor del af stigningen i forbrugerpriserne skyldes nemlig de markant højere afgifter på cigaretter.

»Hvis man er ryger, bliver reallønsfremgangen lille i 2021. Omvendt kan ikke-rygerne se frem til en lidt højere reallønsfremgang end gennemsnittet i statistikkerne,« siger Las Olsen.

Så meget stiger din bolig

»Vi kan konstatere, at priserne er steget rigtig pænt de seneste måneder. Udbuddet falder, og der bliver købt bolig i højt tempo. Samtidig har vi ekstremt lave renter. Det vil vi også have næste år, og det taler for, at priserne vil stige i 2021,« siger Las Olsen.

Finansministeriet forventer, at huspriserne stiger med 1,9 procent i 2021, mens Nationalbanken er marginalt mere optimistiske og lander på en forventet prisstigning på to procent.

Både Danske Bank og Det Økonomiske Råds vismænd topper med en prognose på, at huspriserne vil stige med tre procent i år og yderligere tre procent næste år.

Får de ret, vil et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter, der kostede to millioner i 2019, være steget med cirka 60.000 kroner ved udgangen af i år og med yderligere godt og vel 60.000 kroner i 2021.

Boligpriserne ventes at stige i 2021.
Boligpriserne ventes at stige i 2021. Tobias Kobborg

I hovedstaden og andre store byer, hvor efterspørgslen på huse er stor og priserne høje, vil boligejerne kunne lægge betragtelige beløb til friværdien næste år.

Et almindeligt hus i hovedstadsområdet, der i år har en prisseddel på 5,5 millioner kroner, vil med en prisstigning på tre procent i 2021 være steget med solide 165.000 kroner.

I attraktive områder med stor efterspørgsel og lille udbud koncentreret omkring København og andre større byer kan priserne lokalt stige mere end de gennemsnitlige tre procent.

Her vil boligejerne altså kunne stoppe pudevåret med endnu højere stigninger i friværdierne næste år.

»Det er rart med øget friværdi. Det giver en tryghed, hvis man skulle blive fyret, skilt eller andre ting. Samtidig er friværdi en billet til at låne penge, men man skal tænke sig om, før man går ud og omsætter friværdi i stort forbrug,« siger Las Olsen.

Boligejerne kan desuden se frem til en lille skattelettelse, da ejendomsværdiskatten sættes ned fra 1 procent til 0,92 procent i 2021.

Din pension overlevede coronakrisen

»Selv om det har været et vanvittigt år, ser det ud til, at pensionsopsparerne kommer ud af 2020 med et rimeligt fornuftigt afkast. Og 2021 ser også rimelig fornuftigt ud,« siger Las Olsen.

Coronakrisen har sendt de danske pensionsopsparere ud på en frygtindgydende rutsjetur i år.

Da coronaen i marts slog ind over Danmark som en tsunami, gik bunden nærmest ud af opsparingerne.

En pensionsopsparer med en opsparing på en million kroner led fra 1. januar til 20. marts i år et tab på hele 182.000 kroner.

Det krævede nerver af stål at følge aktiemarkedet i foråret, da corona-krisen sendte de globale børser mod afgrunden.
Det krævede nerver af stål at følge aktiemarkedet i foråret, da corona-krisen sendte de globale børser mod afgrunden. BRYAN R. SMITH

Det viser tal fra Danmarks største pensionsselskab, PFA's, populære og udbredte markedsrenteprodukt med en middelhøj risikoprofil, hvor 75 procent af opsparingen investeres i produkter med høj risiko, primært aktier.

Aktiemarkederne styrtblødte i foråret, men siden har astronomiske hjælpepakker og nu forventningen om, at en virksom corona-vaccine vil være klar inden udgangen af året, sendt aktierne på himmelflugt.

Det betyder, at den samme pensionsopsparer i dag har vendt det negativt afkast på 182.000 kroner til et positivt afkast på 33.000 kroner svarende til lidt over tre procent.

»Holder det stik, at vaccinen kommer, og undgår vi andre katastrofer, peger pilen mod yderligere stigninger på aktiemarkederne og dermed også på fornuftige afkast til de danske pensionsopsparere næste år. Men usikkerheden er stor,« siger Las Olsen.

Alt i alt tegner 2021 til at blive et om ikke prangende, men så i hvert fald ganske udmærket år for danskernes privatøkonomi, opsummerer Las Olsen:

»Når man tænker på, at 2021 faktisk er et kriseår, så ser det altså rimelig godt ud.«