Du skal måske lige tjekke dit skab en ekstra gang.
Pågen Danmark tilbagekalder et produkt med øjeblikkelig virkning.
Det gør de, fordi de har en mistanke om risiko for skimmelvækst i produktet.
Produktet er blevet solgt i flere forskellige fødevarebutikker i hele landet.
Derfor skal man være ekstra opmærksom på, om man har købt det produkt.
Helt specifikt er der tale om Pågen Vanillas, som er det produkt, der bliver tilbagekaldt.

Der er tale om Salling Group-butikker, Coop-butikker, Dagrofa-butikker, Rema 1000-butikker, Aldi-butikker og Intervare - alle butikker landet over.
Det er Pågen Vanillas, som har mindst holdbar dato mellem: alle datoer fra 15.12-2021 til og med 17.01.2022 og har en EAN-stregkode med følgende tal: 7311070006230.
Skimmelvækst gør, at produktet er uegnet som fødevare og kan derfor være sundhedsfarlig, hvis man indtager det.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.



