Bankernes gradvise og ensartede sænkning af grænserne for, hvornår privatkunder skal betale negative renter, har været så påfaldende, at myndighederne nu bør kulegrave, hvad der helt konkret er foregået.

Sådan lyder opfordringen fra Forbrugerrådet Tænk, der nu beder konkurrencemyndighederne og Finanstilsynet om at gå ind i sagen og gå forløbet efter i sømmene.

Forbrugerrådet Tænk mener, at det har været påfaldende, hvordan de store banker har fulgtes ad i forhold til størrelsen på de negative rentesatser og i forhold til grænsen for, hvornår man skal betale negative renter.

Grænsen ligger nu de fleste steder på, at man betaler negative renter af alt indestående over 100.000 kroner.

»Vi er bekymrede for, om der er en reel og velfungerende konkurrence på bankmarkedet, og det har vi været i en periode. At bankerne følges ad i så stort et omfang på negative renter, bekymrer os. Derfor synes vi, at konkurrencemyndighederne bør se nærmere på det her,« siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk, til B.T. og uddyber:

»Det er underligt, at bankerne reagerer så ens. De har forskellige kundeporteføljer, og i andre situationer ville de reagere forskelligt. Normalt anbefaler vi forbrugerne et alternativ, hvis de er utilfredse med noget, men det alternativ er svært at finde lige nu. Der er ikke nogen kamp om kunderne.«

Også Finanstilsynet opfordres til at se nærmere på, hvad der er foregået i bankerne de seneste måneder.

Forbrugerrådet Tænk frygter nemlig, at kunder er blevet rådgivet til og presset ud i at investere penge i eksempelvis investeringsprodukter, de ikke forstår, i et forsøg på at slippe for negative renter.

»Det bekymrer os, hvis almindelige forbrugere for eksempel risikerer at føle sig presset over i bankernes dyre investeringsprodukter. Derfor vil vi have Finanstilsynet på banen og sikre, at rådgivningen af forbrugerne fortsat er i den enkelte forbrugers bedste interesse og matcher den risiko, som han eller hun er villig til at tage,« lyder det fra Mads Reinholdt i en pressemeddelelse, som Forbrugerrådet Tænk har sendt ud:

»Ingen ved, om en investeringsboble længere henne ad vejen vil briste. Grundlæggende handler dette om retten til at kunne have en fornuftig og tryg opbevaring af sine penge i vores højdigitaliserede samfund og kunne disponere og planlægge sin husholdnings økonomi på kort og lang bane risikofrit. Det er en adfærd, vi som samfund skal være glade for, at forbrugerne har,« siger Mads Reinholdt.

For godt en uge siden spurgte B.T. Finans Danmark, som er bankernes interesseorganisation, hvordan det egentlig kan være, at bankernes grænser for negative renter har udviklet sig så ens.

Her lød svaret:

»Det er de enkelte banker, der fastsætter deres beløbsgrænse og rente. Men konkurrencen kan føre til, at man ender samme sted. Nogle af de banker, der gik sidst i gang med at indføre negative renter, har eksempelvis oplevet, at indlån så skiftede over til dem, og de så følte sig nødsaget til at gå samme vej, fordi man jo taber penge på tage imod indlån,« sagde Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.