Mandag blev landets største bank, Danske Bank, den seneste i rækken af storbanker herhjemme til at gøre det.
Fra og med 1. juli i år skal kunder med samlet mere end 100.000 kroner stående på sine konti til at betale rente til banken. Det kommer potentielt til at ramme hundredtusindvis af helt almindelige danskere og møder hård kritik.
Danske Bank er blot den seneste storbank til at gå den vej.
»Bankerne skal tænke sig rigtig godt om her. Vi står med et beløb, der bare er faldet og faldet. Først var det 500.000, så blev det 250.000, og nu er det landet på 100.000,« siger Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk, til B.T.
Han påpeger, at mange danskere efterhånden har mere end 100.000 kroner stående på sine konti. Blandt andet fordi rigtig mange har fået indefrosne feriepenge udbetalt. Og så har en del danskere bare brugt færre penge på eksempelvis ferier under coronakrisen.
Og derfor vil den nye beslutning også ramme bredt.
»Med 100.000 rammer vi helt almindelige mennesker. Det er rimelig normalt efterhånden, at man har 100.000 stående på en eller flere konti. Samtidig taler vi om banker, som har vældig store overskud i de her år,« siger Mads Reinholdt.
Hans ord falder til B.T. onsdag formiddag.
Blot få timer inden er kvartalsregnskaber tikket ind fra netop Danske Bank og en anden storbank i form af Sydbank, landets tredjestørste bank.
Her kan man læse om enorme gevinster.
Sydbank kunne således berette om et overskud i årets første tre måneder på 291 millioner kroner. Danske Bank fik et overskud på 3,1 milliarder kroner i første kvartal.
Og kritikken slutter ikke her.
Hos Forbrugerrådet Tænk er man stærkt forundret over, at stort set samtlige større danske banker er nået frem til, at beløbsgrænsen skal være 100.000, og renten skal være på negative 0,6.
»Vi er kritiske over for, at alle bankerne har ramt den samme grænse på 100.000 og en negativ rente på 0,6. Hvorfor konkurrerer bankerne ikke om forbrugernes gunst på beløbsgrænse og rentesats?« spørger Mads Reinholdt.
Han mener, at det potentielt kan betyde problemer for de kunder, som forsøger at undgå at blive ramt af den negative rente på deres bankbeholdninger.
»Det skaber en usikkerhed hos forbrugerne. Mange vælger at gå ud og investere deres penge for at undgå at betale negativ rente. Dermed er der mange, som tager en høj risiko med deres penge,« siger Mads Reinholdt.
»Ofte er der også tale om, at man investerer sine penge hos den bankrådgiver, som netop har fortalt, at man bliver ramt af den negative rente. Og det er tit til høje omkostninger.«
Det er ikke kun fra Forbrugerrådet Tænk, der lyder hård kritik af bankernes beslutning. Tirsdag var erhvervsminister Simon Kollerup ude med en svada mod bankernes beslutning.
Og i et skriftligt svar til B.T. lader ministeren nok en gang kanonen.
»Bankerne har på det seneste flere gange rykket grænsen for de negative renter ned. Det bliver simpelthen nødt til at stoppe. Min bekymring er, at bankerne bliver ved med at stramme skruen for de negative renter, så helt almindelige danskere skal betale for at have deres egne penge i banken.«
»Det nemme er jo at smide omkostningen over på kunderne. Men hvor skal kunderne gå hen til sidst, hvis udviklingen fortsætter? Derfor indkalder jeg nu bankernes forening, Finans Danmark, til møde om sagen. For den nuværende situation kan danske bankkunder ikke være tjent med.«
B.T. har bedt Danske Bank om et interview om sagen. Det afviser man.
I stedet henviser man til de danske bankers brancheforening, Finans Danmark. Det skyldes, at man anser sagen for at være et 'sektorspørgsmål'.
Her erkender administrerende direktør Ulrik Nødgaard, at danskerne kan ende med at måtte tage en større risiko, hvis de ikke ønsker at betale negativ rente til deres bank.
»Man skal selvfølgelig gøre sig overvejelser om, hvor meget risiko man er villig til at tage. Har man 200.000 kroner stående, så er det jo kun 600 kroner, man skal betale for en ydelse som, bankerne taber penge på,« siger Ulrik Nødgaard.
Han mener ikke, at dagens milliard- og millionoverskud i to af landets største banker lyder af meget.
»Der er tale om store tal. Men bankernes indtjening ligger under mange andre sektorers. Og generelt er indtjeningen i banksektoren ikke prangende.«
Han kan ikke svare på, hvorfor stort set samtlige store banker herhjemme er nået frem til det samme beløb – 100.000 – og samme negative rente.
»Det er de enkelte banker, der fastsætter deres beløbsgrænse og rente. Men konkurrencen kan føre til, at man ender samme sted. Nogle af de banker, der gik sidst i gang med at indføre negative renter, har eksempelvis oplevet, at indlån så skiftede over til dem, og de så følte sig nødsaget til at gå samme vej, fordi man jo taber penge på tage imod indlån,« siger Ulrik Nødgaard.
