Kosttilskud tilbagekaldes, da produktet kan føre til stigning af kolesterol i blodet.

Det skriver New Nordic Healthcare ApS i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om kosttilskuddet Deep Breath.

Baggrunden for tilbagetrækningen er et påkrav fra Fødevarestyrelsen, som vurderer at det daglige indtag af sort peber i Deep Breath føre til en stigning af kolesterol i blodet.

Kosttilskuddet indeholder 8 mg piperin, svarende til 160 mg sort peber, hvilket er en brøkdel af den mængde piperin, vi som danskere indtager hver dag gennem brug af sort peber i kosten.

Til sammenligning indeholder et peberkorn cirka 10 mg piperin og to skiver rullepølse 28 mg piperin svarende til 560 mg sort peber.

Det kosttilskud, der tilbagekaldes, er solgt i Matas, Helsam, Helsemin, andre helsekostbutikker, apoteker, jala.dk, helsebixen.dk, med24.dk, Mecindo.dk og på virksomhedens hjemmeside www.newnordic.dk.

De mere præcise oplysninger om produktet er følgende:

Deep Breath
60 tabs
Batch nr. 91272
Bedst før dato: 03-2023.