Det er bare med at være vågen og følge minutiøst med i, hvilke beløb der bliver trukket fra din konto.

Tag bare følgende mildest talt opsigtsvækkende sag.

Sagen startede egentlig helt tilbage i 1995, da en kvinde, som er anonym i denne sammenhæng, tegnede et abonnement på fastnettelefoni hos Tele Danmark, som siden har skiftet navn til YouSee.

Hun brugte abonnementet frem til 2008, hvor hun kontaktede YouSee og bestilte bredbånd til sin adresse.

I samme forbindelse opsagde hun fastnetabonnementet og afleverede sin fastnettelefon.

Og så gik det stille og roligt derudad. Hun betalte troligt hver måned regningen, som hun nu troede gjaldt bredbånd.

Det gjorde den også. Men samtidig betalte hun fortsat for det fastnetabonnement, hun troede, hun havde opsagt.

Det opdagede hun først i marts 2021.

I den mellemliggende periode havde hun betalt omkring 22.000 kroner fordelt på 52 regninger over 13 år for et abonnement, hun troede var opsagt, og som hun derfor ikke havde brugt en eneste gang.

Hun kontaktede YouSee og bad dem tilbagebetale beløbet. De nægtede. Sagen blev indbragt for Teleankenævnet.

Og her udfoldede sig så en diskussion for og imod.

På YouSees side lød argumenterne, at kvinden har fået 52 regninger, hvor der tydeligt står 'fastnet' på – hun bør altså vide, hvad hun betaler for.

I øvrigt var prisen del af en samlerabat, og på ordrebekræftelsen i 2008 stod der tydeligt, at fastnettelefoni var del af den samlerabat.

Kvinden forsvarede sig med, at hun troede, at formuleringen 'fastnet' dækkede over, at hun fik bredbånd via telefonstikket.

Hun påpegede i øvrigt, at hun ikke har brugt fastnettelefonen i alle de mellemliggende år, hvilket bør få YouSee til at reagere.

Det gjorde de altså ikke.

Og kvinden måtte i sidste ende se sig henvist til en lang næse.

Telebranchens repræsentanter og formanden for Teleankenævnet endte med at give YouSee medhold og altså afvise kvindens klage.

En afgørelse, som skete under en form for protest fra Forbrugerrådet Tænk, der mente, at YouSee bør refundere kvinden beløbet set i lyset af, at hun har betalt for et produkt, hun ikke har brugt.

Kvinden må altså sluge regningen og mister ovenikøbet sine 175 kroner, som hun betalte for at få sagen indbragt for nævnet.