Fem eller seks gange om ugen indfinder Anne-Mette Boel Nielsen sig i et af sine lokale supermarkeder.
Stort set hver gang har hun udstyret sig selv med en indkøbsseddel. Alligevel går det galt.
»Det går meget godt i starten, når jeg følger indkøbssedlen, men så bliver jeg lokket. Det er tit, når jeg står i kø ved kassen og får øje på eksempelvis en Kit Kat til fem kroner eller en pose slik på tilbud,« siger 30-årige Anne-Mette Boel Nielsen fra Fjerritslev:
»Det er jo små impulskøb. Supermarkederne er snedige til at placere den slags ting, hvor man står og venter. Hvis jeg bare står der, så bliver jeg lokket. Det er billigt, det smager godt, så jeg tænker næsten ikke over det. Jeg tager det bare med.«
Faktisk er Anne-Mette så god til at ryge i impuls-fælden, at hun anslår, at hun bruger omkring 3-400 kroner på usunde impulskøb om måneden.
I værste fald er det altså en vane, som koster hende knap 5.000 kroner om året.
Og hun er ikke alene. Impulskøb af usunde varer slår et anseeligt hul i rigtig mange danskeres budget.
To ud af tre foretager eksempelvis usunde impulskøb i supermarkedet mindst en gang om ugen.
En ud af fem danskere angiver, at de bruger mindst 200 kroner om måneden på usunde impulskøb i supermarkedet.
Det viser en YouGov-undersøgelse for B.T.
»Og det er tal, som er lavt sat. Man fanger kun toppen af isbjerget her,« vurderer Pelle Guldborg Hansen, som forsker i nudging ved Roskilde Universitet:
»Spontane køb sker generelt, fordi noget er billigt, eller fordi vi kan finde på en grund til at belønne os selv. De adfærdsmønstre, der sætter gang i impulskøbene, er velkendte.«
Så velkendte, at det naturligvis er noget, supermarkederne forsøger at lukrere på.
Tilbudskampagner er den mest åbenlyse metode, men selve indretningen af supermarkederne og placeringen af deres varer er ofte langt mere gennemtænkt, end du kan forestille dig.
Og det er noget, 28-årige Nina Juhl Jensen fra Odense er til fals for.
Hun nærmest opsøger supermarkedernes salgsfinter, som får hende til at handle impulsivt.
Nina Juhl Jensen vurderer, at hun bruger omkring 500 kroner om måneden på at impulskøbe usunde sager.
»Jeg handler aldrig efter en indkøbsliste. Jeg er typen, som faktisk godt kan lide at handle. Jeg kan bruge en time på at gå rundt i en lille Rema 1000,« forklarer Nina Juhl Jensen:
»Placeringen af varerne betyder en del for, om jeg bliver lokket til impulskøb. Hvis jeg passerer et område med kageudsalg, så er det svært ikke at slå til. Jeg er tilbudsmenneske, så gode tilbud er også noget, der kan få mig til at købe mere, end jeg ellers ville.«
Når danskerne selv skal udpege, hvad der er mest effektivt til at få dem til at impulskøbe, er 'et godt tilbud' klart nummer et.
Selvom vi ikke lige står og mangler to poser chips, et halvt kilo slik eller en ramme sodavand, så kan en skarp pris hive så kraftigt i os, at det alligevel ryger i kurven.
»Tilbud er en rigtig effektiv form for manipulation. Det er meget få, som kan modstå gode tilbud,« forklarer Ann Lehmann Erichsen, uafhængig ekspert i privatøkonomi:
»Vi er bange for at gå glip af en gevinst. Selvom vi ikke umiddelbart står og mangler den vare, som er på tilbud, så får vi følelsen af, at det kommer til at koste os penge, hvis ikke vi slår til med det samme.«
Og der er også en god grund til, at det ofte er søde sager, der fylder så meget på de fremtrædende pladser i supermarkedet og i tilbudsaviserne.
»Det er super nemt at sælge sodavand og slik, for når du sælger noget usundt, arbejder du med folks natur. Kroppen vil gerne have sukker og fedt. Det er langt sværere at sælge en broccoli,« siger Pelle Guldborg Hansen.
Der er dog måder, hvorpå du kan mindske dine impulskøb og tage mere kontrol med, hvad du bruger dine penge på.
»Det er nok ikke realistisk helt at skære impulskøb af søde sager fra, men med lidt disciplin kan du godt begræse det,« lyder det fra Ann Lehmann Erichsen.
Du kan se hendes råd til at undgå impulskøb i boksen her i artiklen.
