Danskerne er gået amok, når det gælder om at købe en airfryer. En marketingsdirektør i butikskæde kalder det direkte for en 'airfryer-mania'

Men den kendte kok Bo Jacobsen kommer nu med hårde ord om den varmluftsdrevne køkkenmaskine. 

»Jeg har jo en ovn, så jeg har ikke noget at bruge den dims til,« siger Bo Jacobsen, der har medvirket i flere tv-programmer. 

Han mener, at der er én grund til, at airfryers er så populære.

Den kendte kok Bo Jacobsen kommer nu med hårde ord om airfryers. 
Den kendte kok Bo Jacobsen kommer nu med hårde ord om airfryers.  Bjarke Bo Olsen/Ritzau Scanpix

»Det er en ny dims, der bliver solgt til folk, der ikke kan lave mad, og så tror folk pludselig, at de kan lave mad. Det er derfor den her ting eksisterer,« siger Bo Jacobsen og tilføjer:

»Nu kører den her airfryer i øjeblikket og på et andet tidspunkt kommer en anden ting.«

Men kan det ikke være, at flere netop lærer at lave mad ved at bruge en airfryer i stedet for måske at købe frosne retter, der bare skal tøs op eller junkfood?

»Nej, med en airfryer, lærer du netop ikke at lave mad. Du lærer at lave mad ved instinktivt at vide, hvordan forskellige råvarer opfører sig under forskellige fysiske påvirkninger som kogning, dampning, ovnstegning og pandestegning. Det hele kan ikke bare laves i en dims,« siger Bo Jacobsen. 

Kendisser reklamerer
Selvom airfryers har eksisteret længe, så tog salget i USA og England for alvor fart for et par år siden, da engelske og amerikanske influencere og kendte personer begyndte at blive betalt for at reklamere for airfryers.

Kendiskokken over dem alle, skotten Gordon Ramsay, som mange kender fra 'Gordon Ramsays køkkenmareridt', har reklameret for det store hollandske firma Philips' version af airfryer.

Og her i Danmark får den kendte kok Umut Sakarya penge af Phillips for at reklamere for deres airfryer.

På Youtube-videoer viser han blandt andet, hvordan man laver Beef Wellington, flæskesteg og brunede kartofler i en airfryer fra netop Phillips.

Den kendte kok Umut Sakarya har indgået en aftalt med Phillips om at reklamere for deres airfryer.
Den kendte kok Umut Sakarya har indgået en aftalt med Phillips om at reklamere for deres airfryer. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Umut Sakarya, kokken Bo Jacobsen mener, at det ikke er nødvendigt med airfryer, når man har en ovn. Hvad siger du til det?

»Jeg mener, at man tit og ofte skal vide, hvad man taler om, før man taler om det. Der er rigtig mange, der tror, at en airfryer er en mikroovnsagtig dims,« siger han og fortsætter: 

»Har man en rigtig god varmluftsovn, behøver man den ikke, men tit og ofte har man en gammel ovn eller en ovn, der ikke er nærheden af effektiviteten i en airfryer.«

Bo Jacobsen ryster på hovedet. 

»Kan man lave mad, så har man ikke brug for sådan en. Intet er blevet bedre af alle de nye maskiner, der er kommet ind i køkkenet,« siger han. 

Se her, hvilke varer der især er blevet sat ned i pris under januarudsalget i forhold til før jul.

Spar kassen

Få gode råd hver uge til at spare penge på dit forbrug.

Jeg giver hermed tilladelse til, at B.T.sender mig nyhedsbrevet ugentligt. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anforte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.