Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Coronakrisen kommer til at efterlade en gigantisk milliardregning til den danske befolkning. Det står klart, efter regeringen mandag fremlagde sit udspil til en finanslov.

Og det bliver en milliardregning, som skal betales af dig, dine børn og højst sandsynligt også dine børnebørn. Spørgsmålet er bare hvordan.

Sådan lyder vurderingen fra Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.

Regningen er opstået, fordi coronakrisen har ramt dansk økonomi så voldsomt, at regeringen har lånt store milliardbeløb for at holde økonomien i gang og redde job.

Samtidig opererer regeringen i sit udspil til en finanslov med, at Danmark de kommende fire år har underskud på budgettet.

Næste år budgetterer regeringen eksempelvis med et minus på 0,5 procent af BNP – det svarer til et minus på 12 milliarder kroner – så man fortsat kan føre sin politik uden at skære eller skrotte tiltag. Det er det største underskud, Danmark må have, før der er tale om brud på budgetloven.

»I 2020 kommer Danmark til at have et underskud på næsten 100 milliarder kroner, så 12 milliarder kroner i underskud i 2021 er et lille tal i den sammenhæng. Men det er jo altså penge, som staten låner sig til,« forklarer Helge Pedersen.

Og det er jo som bekendt ikke gratis at låne penge.

Finansminister Nicolai Wammen præsenterer regeringens forslag til finansloven for 2021, Økonomisk Redegørelse samt ramme for finanspolitikken frem til 2025, i Rentekammersalen i Finansministeriet mandag den 31. august 2020.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)
Finansminister Nicolai Wammen præsenterer regeringens forslag til finansloven for 2021, Økonomisk Redegørelse samt ramme for finanspolitikken frem til 2025, i Rentekammersalen i Finansministeriet mandag den 31. august 2020.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Foto: Emil Helms
Vis mere

Det bliver danskerne, som skal til lommerne, når de skal betales tilbage.

»De penge skal jo skrabes ind via enten en form for skattebetalinger, eller også skal man skære på udgifterne – eksempelvis på velfærden,« siger Helge Pedersen:

»Der er en relativt lang finansiering på de her lån, så det bliver os, vores børn og måske også vores børnebørn, som kommer til at betale. De kommende generationer får også en regning for coronakrisen.«

Han understreger, at regeringen har lånt pengene, fordi coronakrisen har medført en 'helt ekstraordinær situation', og at det kan vise sig at have været klogt at låne.

Han forklarer, at kommende regeringer kommer til at stå i et dilemma, når coronaregningen skal betales tilbage.

»Det er ikke mange regeringer, der har lykkedes med at sænke skattetrykket markant, og det er svært at hæve skatterne lige nu, hvor vi er i en økonomisk krise,« siger Helge Pedersen:

»Så selv om jeg tror, vi kommer til at se en strammere finanspolitik de kommende år, så er det også svært. Der er et stort pres for, at man ikke skærer ned på velfærden. Så det er en svær politisk balancegang.«

Finansminister Nicolai Wammen blev mandag spurgt ind til, hvorfor regeringen vælger at låne penge og køre med underskud på de offentlige finanser de kommende år.

Her understregede han, at dansk økonomi har »fået en kæberasler af den anden verden«, og forsvarede regeringens finanspolitik.

»Det, vi lægger frem, er både ansvarligt og klogt i forhold til at få Danmark bedst igennem krisen,« sagde Nicolai Wammen blandt andet:

»Det er en meget ansvarlig finanslov. Jeg har set, at et af støttepartierne har sagt, at den er for fedtet. På venstrefløjen vil nogen sige, at vi ikke har brugt nok penge. Nogle af de blå partier vil så sige, at vi har brugt alt for mange.«

Han erkendte dog også, at det er ekstraordinært, at regeringen nu budgetterer med underskud de kommende fire år i træk.

»Det kommer ikke til at få stor indflydelse på dansk økonomi på kort sigt. Ser man på længere sigt, og renterne eksempelvis stiger, så er der nogle omkostninger, som skal betales.«