Da supermarkedskæden Netto i starten af 2019 satte gang i en meget dyr og ambitiøs opgradering af kædens mere end 500 butikker i Danmark, var der flere ting på paletten:
Nyt tøj til medarbejderne. Nyt udseende i butikken. Ny indretning. Og så var der et tiltag på listen, som frit kan oversættes til 'pengemaskine'.
Der stod musik. Og nu sidder du måske instinktivt og tænker, at musik i supermarkeder er irriterende, og at det i hvert ikke får dig til at bruge flere penge.
Men du tager fejl. Musik er en investering for Netto. En investering, der gennem årene har ageret guldkalv for et utal af butikskæder, fordi de har lyttet til forskningen på området.
»Det, Netto får ud af det her, er, at kunderne bliver i butikken lidt længere. Og det øger sandsynligheden for impulskøb. Musikken går ind og arbejder på en måde, så du ubevidst træffer valg om at købe varer,« forklarer Simon Kirk Nissen, stifter af Mind Moving Music, og uddyber:
»Vi ved eksempelvis, at hvis musikken er langsom, går vi langsommere gennem butikken. Hvis musikken vækker genkendelighed i os, kan det give en behagelig fornemmelse og et lille skud dopamin, så det føles rart at være der. Det får os til at købe.«
Musik er faktisk så effektiv en måde at suge penge ud af dine lommer, at snesvis af videnskabelige studier har vist, hvor nemt det egentlig er.
Vi tager en kort gennemgang:
Allerede i midten 1960'erne fandt forskere ud af, at man via musik kan styre, hvor længe kunderne bliver i butikken. Spillede man musik ved høj lydstyrke, bevægede kunderne sig hurtigere igennem butikken, end hvis lydstyrken var lav.
Mundvandet begyndte dog først for alvor at løbe hos supermarkederne i 1982. Her viste forskning, at musik med et højt tempo fik kunderne til at gå hurtigere igennem butikken end musik i et langsomt tempo. Den næste konklusion blev en bombe.
For på de dage, hvor forskeren Roger Milliman spillede musik i et langsomt tempo i supermarkedet, var salget af varer 38 procent højere, end de dage, hvor musikken var i et hurtigt tempo.
En pengemaskine var skabt.
I dag er musikkens evne til at skabe salg et videnskabeligt felt i sig selv med snesevis af forskningsrapporter.
I Danmark lever flere firmaer af at sammensætte musik til butikker, så de kan tjene flere penge.
Tilbage til Netto. Hvad synes kunderne egentlig om, at der pludselig er kommet musik i højtalerne?
B.T. stiller sig onsdag formiddag foran en af de Netto-butikker, der netop er blevet renoveret.
Den ligger på Blegdamsvej, Østerbro. Vi stopper 46-årige Mia Schou og spørger til, hvad hun synes om musikken.
»Jeg lagde faktisk ikke mærke til det, men jeg synes, det er okay, at de gør det. Ellers bliver der meget stille derinde. Jeg tror sagtens, det kan friste folk til at købe ting, de ikke burde, men sådan er det jo,« siger hun.
58-årige Jens Sirich kommer ud af den nypudsede Netto med en pose fuld af alt fra sild og skinkesalat til persille og marmelade. Hvad synes han?
»Det var ganske forfærdeligt. Det generer mig virkelig, og det kan være grund til, at jeg holder op med at komme i butikken. Jeg kan ellers godt lide alle de tiltag, de har lavet. Men musikken trækker ned,« siger Jens Sirich, der generelt ikke har meget til overs for butikkernes salgsfinter:
»Jeg kender godt til alle de manipulationer, som butikkerne laver, og jeg er meget kritisk overfor det.«
Netto selv har ikke så meget at sige til musiktiltaget.
B.T. har gennem flere dage forsøgt at få en kommentar fra Netto i forhold til, om der er en klar strategi med musikken, som formentlig koster en rigtig solid sjat i betalinger til Koda, der varetager komponistrettigheder i Danmark.
Efter flere dage vendte Salling Group tilbage tirsdag aften og meldte, at organisationen er så ferieramt, at der ikke var nogen, der kunne tale om musik i Netto.
