Da Henrik Busch mandag tog sin daglige runde og læste nyheder hos flere danske medier, faldt han over en interessant artikel på Berlingskes hjemmeside.
Den handlede om Brian Laudrups investering i firmaet BTC Profit, som tv-værten Jes Dorph-Petersen havde tjent kassen på at købe bitcoins fra. Henrik tog straks kontakt til sin 25-årige søn, Peter.
»Få dage forinden havde vi siddet og snakket om, at han gerne ville bruge noget af sin opsparing på at investere. Så jeg sender ham den her artikel og siger, at han da skal prøve at smide 250 dollars efter det der,« forklarer Henrik Busch, der er direktør i sit eget firma.
Henriks søn læste artiklen og fik samme indtryk som sin far. Det så spændende ud.
Så han gik ind på BTC Profits hjemmeside, udfyldte en formular og gjorde klar til at gøre Jes Dorph-Petersen kunsten efter og score kassen på bitcoins.
Der gik under et minut, fra Peter Busch havde trykket ’accepter’, til hans telefon begyndte at kime.
»Der kan han jo mærke, at der er noget galt. Personen i røret er meget pågående og spørger efter alle mulige oplysninger, blandt andet kreditkortoplysninger. Han siger til min søn, at de vil trække pengene, hvorefter Nets vil bekræfte handlen med en besked,« forklarer Henrik Busch:
»Men Peter arbejder med IT til daglig, så han ved godt, at det ikke er måden, man gør de her ting på. Han smækker hurtigt røret på.«
Det blev startskuddet til en telefonstorm.
Den følgende time blev Peter kimet ned af adskillige svenske numre.
Det stoppede først, da han blokerede dem.
Og det gjorde han klogt i, siger Peter Kruse, ekspert i IT-sikkerhed hos firmaet CSIS.
For artiklen var selvfølgelig falsk. Brian Laudrup har ikke investeret i BTC Profit – og Jes Dorph-Petersen har ikke tjent hurtige penge ved at investere i bitcoins.
Peter Kruse forklarer, at det lige nu vrimler med falske artikler, hvor firmaer misbruger kendisser og får det til at se ud, som om de har tjent en masse penge på forskellige firmaer.
En metode, der skal lokke danskere til at sende penge i lommerne på ’banditter’, forklarer Peter Kruse.
»De penge forsvinder formentlig som dug for solen. Vi har talt med rigtig mange, som er faldet for det her nummer, og vi har ikke oplevet, at nogen har fået deres penge tilbage endnu,« siger Peter Kruse:
»Man lokker folk til at investere i noget, som er uden værdi. Man misbruger kendisser i artikler for at få det til at virke troværdigt. Og der er mange, der hopper på det.«
Et af tegnene på, at bagmændene har økonomisk succes, er, at de falske artikler bliver produceret og placeret som Google-annoncer. Noget, der koster penge.
Metoden gør, at det ligner det en rigtig artikel, når annoncen dukker op på et medies hjemmeside - som på Berlingske - eller på Facebook.
»Man skal bare vide, at udsigten til hurtige penge er ikke-eksisterende,« siger Peter Kruse.
Selvom Henrik Busch og hans søn slap uden økonomisk tab, har Henrik meldt sagen til politiet.
»Det skræmmer mig virkelig, at man laver noget, der ser så troværdigt og professionelt ud,« siger han:
»Det skal selvfølgelig stoppes.«
B.T. har forsøgt at ringe til adskillige af de svenske numre, som kimede Peter Busch ned. Det er dog ikke lykkedes at komme i kontakt med personer bag BTC Profit.
